Oscarens smukke kvinder: Så hvidt – så godt – så flot!

Foto: All Over

Oscar-festen er ikke kun lig med statutetter og stjernestøv.

Årets største filmfest er ligeså kendt for de utallige smukke kjoler, som de kendte skuespillerinder bærer under festligheden. Og de smukke kjoler var bestemt også at finde natten til mandag dansk tid, da den 89. udgave af Oscar-uddelingen blev afholdt i Dolby Theatre i Hollywood.

Og de smukke skuespillerinder havde særligt klædt sig i de lyse nuancer. Chrissy Teigen, Karlie Kloss og Zuri Hall var blot et lille udvalg af de kvindelige kendisser, der i aftenens anledning bar en kjole i enten hvid eller lys.

Den romantiske musicalfilm ”La La Land" er forud for festen spået til at blive aftenens helt store vinder. Filmen, der har blandt andre Emma Stone og Ryan Gosling i hovedrollerne, er nomineret i hele 14 kategorier.

Danmark er også repræsenteret på listen over nominerede i tre kategorier.

Den danske efterkrigsfilm "Under sandet" er en af fem nominerede i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film. Den er instrueret af Martin Zandvliet.

Derudover er kortfilmen "Silent Nights", som er instrueret af den unge instruktør Aske Bang, blevet nomineret.

Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen er nomineret til at vinde prisen for bedste mandlige hovedrolle i filmen "Captain Fantastic".

Herunder kan du se alle de smukke, lyse kjoler til Oscar-festen:  

Rød løber til Oscar 2017 (hvide kjoler)

Og her kan du se ALLE Oscar-kjolerne.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close