Hollywood13. juli 2018

Så dyr er Hailey Baldwins forlovelsesring

Justin Bieber har haft den store pengepung fremme for at købe den forlovelsesring, som Hailey Baldwin bærer på sin finger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09242639.jpg
 Foto: All Over Press

Justin Bieber og Hailey Baldwins forlovelse kan næppe været gået manges næse forbi.

Siden de blev forlovet i Bahamas i lørdags, er billeder af det lykkelige par nemlig gået verden rundt, og Hailey viser gladeligt sin store forlovelsesring frem.

Ifølge TMZ, så er ringen leveret af juveleren Sorow & Co.

Den store diamant, der er brugt til ringen, er på mellem seks og ti karat, så det er altså ikke nogen lille sten, som Justin Bieber har fundet til sin udkårne.

Den har da heller ikke været helt billig for popstjernen.

TMZ skriver nemlig, at Justin Bieber har betalt omkring en halv million dollars for den flotte ring, hvilket svarer til, at han betalt mere end tre millioner danske kroner for den.

Det amerikanske medie skriver også, at det er flere uger siden, at Justin tog kontakt til juveleren for at få lavet ringen. Den blev leveret til hans hotelværelse i New York kort tid inden, at han og Hailey tog på ferie i Bahamas.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/7.09242638.jpg
 Foto: All Over Press

Hailey Baldwin har vist sin store ring frem ved flere lejligheder efter hjemkomsten fra Bahamas. (Foto: All Over Press)

Det var i lørdags, at Justin Bieber faldt på knæ for Hailey Baldwin under en ferie på Bahamas.

Mandag bekræftede han så selv den glade nyhed.

- Ville have ventet et stykke tid med at sige noget, men nyheden rejser hurtigt. Hør, helt simpelt, Hailey er jeg er såååå forelsket i alt ved dig. Jeg er så klar på at leve mit liv med dig, lære at kende hver eneste del af dig, elske dig, skrev Justin Bieber blandt andet til et billede af ham og Hailey på Instagram.

Og alt er tilsyneladende glemt om Selena Gomez, som Justin var sammen med for ikke mange måneder siden.

- Du er mit livs kærlighed, Hailey Baldwin, og jeg ville ikke have lyst til at bruge livet med andre end dig. Du gør mig så meget bedre, og vi komplimenterer hinanden så godt, skrev Justin Bieber, der kun har været sammen med Hailey i lidt over en måned, efter de fandt sammen igen.

At forholdet mellem Hailey og Justin er ganske nyt kunne man se i det interview, som Hailey Baldwin gav til The Sun tilbage i maj.

Her fortalte hun nemlig om forholdet til Justin Bieber, og hvordan den store opmærksomhed omkring dem, havde gjort, at de ikke skulle være sammen.

Den store opmærksomhed fra medierne blev nemlig for meget for parret.

- Det fik os til at indse, at vi bare fungerer bedre som venner. Han er en, jeg virkelig værdsætter. Det er en meget moden situation. Alt er godt, fortalte Hailey interviewet med The Sun.

Interviewet blev bragt præcis 42 dage før forlovelsen. Men der kan selvfølgelig også ske meget på en enkelt sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Forlovelsen mellem Bieber og Baldwin skulle være foregået på en restaurant lørdag aften, hvor flere gæster var i gang med at lære at danse salsa, da Justins security bad gæsterne om at lægge deres telefoner væk, da der var noget specielt, der skulle til at ske. Efterfølgende skulle Bieber altså have været på knæ for Hailey, der sagde ja til frieriet. Justin fortæller også på Instagram, at det ikke var planlagt. - Guds timing er virkelig perfekt. Vi blev forlovet på den syvende dag i den syvende måned, tallet syv er tallet for spirituel perfektion. Det er sandt, Google det. Er det ikke skørt? Og jeg planlagde det ikke, skriver Bieber. Hailey Baldwin har siden forlovelsen lørdag kunne fremvise en gigantisk forlovelsesring på sin finger.

Justin Bieber, 24, og modellen Hailey Baldwin, 21, datede tilbage i februar 2015 til april 2016, og i starten af juni begyndte de endnu en gang at flette fingre.

Den 24-årige popprins gjorde det i foråret forbi med on/off-kæresten Selena Gomez, mens Hailey Baldwin sidst blev kædet sammen med charmesangeren Shawn Mendes.

Dog var Shawn Mendes adskillige gange ude og slå fast, at han ikke dannede par med den 21-årige model.

Hailey Baldwin har tidligere været ude at fortælle, at det ikke er nemt at date en superstjerne som Justin Bieber.

- Jeg vil ikke have opmærksomhed, fordi jeg er i et forhold med en bestemt person. Det er svært at date et menneske, som er i den her industri, fortalte Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

- Man bliver nødt til at være tykhudet og meget stærk. Og så bliver man nødt til udelukkende at fokusere på den person, som man er sammen med og intet andet, tilføjede modellen dengang.

Du kan se flere billeder af Justin og Hailey i galleriet herunder

Justin Bieber og Hailey Baldwin (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold