Hollywood10. juli 2018

Nu bekræfter Bieber selv forlovelsen

Nyheden om Justin Biebers forlovelse til modellen Hailey Baldwin kom søndag aften, nu har Justin selv bekræftet de gode nyheder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-07-10_kl._06.29.11.png
 Foto: Justin Bieber/Instagram

Justin Bieber og Hailey Baldwin ER forlovet.

Det bekræfter Justin Bieber nu selv, efter historien om forlovelsen ramte medier verden over søndag aften.

Den glade nyhed bekræfter han på Instagram.

- Ville have ventet et stykke tid med at sige noget, men nyheden rejser hurtigt. Hør, helt simpelt, Hailey er jeg er såååå forelsket i alt ved dig. Jeg er så klar på at leve mit liv med dig, lære at kende hver eneste del af dig, elske dig, skriver Justin Bieber blandt andet til et billede af ham og Hailey.

Og alt er tilsyneladende glemt om Selena Gomez, som Justin var sammen med for ikke mange måneder siden.

- Du er mit livs kærlighed, Hailey Baldwin, og jeg ville ikke have lyst til at bruge livet med andre end dig. Du gør mig så meget bedre, og vi komplimenterer hinanden så godt, skriver Justin Bieber, der kun har været sammen med Hailey i lidt over en måned, efter de fandt sammen igen.

Selvom det altså er gået stærkt for Justin og Hailey, så er Bieber sikker på, at deres forhold kommer til at vare for evigt.

- Jeg føler, at vores fremtid er sikker. Vi bliver bedre som 70-årige, baby. Lad os komme i gang, skriver Justin og følger det op med et bibelcitat.

Artiklen fortsætter efter billedet

Forlovelsen mellem Bieber og Baldwin skulle være foregået på en restaurant lørdag aften, hvor flere gæster var i gang med at lære at danse salsa, da Justins security bad gæsterne om at lægge deres telefoner væk, da der var noget specielt, der skulle til at ske. Efterfølgende skulle Bieber altså have været på knæ for Hailey, der sagde ja til frieriet. Justin fortæller også på Instagram, at det ikke var planlagt. - Guds timing er virkelig perfekt. Vi blev forlovet på den syvende dag i den syvende måned, tallet syv er tallet for spirituel perfektion. Det er sandt, Google det. Er det ikke skørt? Og jeg planlagde det ikke, skriver Bieber. Hailey Baldwin har siden forlovelsen lørdag kunne fremvise en gigantisk forlovelsesring på sin finger. Artiklen fortsætter efter billedet

Justin Bieber, 24, og modellen Hailey Baldwin, 21, datede tilbage i februar 2015 til april 2016, og i starten af juni begyndte de endnu en gang at flette fingre.

Den 24-årige popprins gjorde det i foråret forbi med on/off-kæresten Selena Gomez, mens Hailey Baldwin sidst blev kædet sammen med charmesangeren Shawn Mendes.

Dog var Shawn Mendes adskillige gange ude og slå fast, at han ikke dannede par med den 21-årige model.

Hailey Baldwin har tidligere været ude at fortælle, at det ikke er nemt at date en superstjerne som Justin Bieber.

- Jeg vil ikke have opmærksomhed, fordi jeg er i et forhold med en bestemt person. Det er svært at date et menneske, som er i den her industri, fortalte Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

- Man bliver nødt til at være tykhudet og meget stærk. Og så bliver man nødt til udelukkende at fokusere på den person, som man er sammen med og intet andet, tilføjede modellen dengang.

Se flere billeder af Justin og Hailey i galleriet herunder

Justin Bieber og Hailey Baldwin sammen i Miami - juni 2018

Sponsoreret indhold