Sjældent syn: Ryan Gosling og Eva Mendes hånd i hånd

Ryan Gosling og Eva Mendes holder helst deres forhold privat, men forleden viste parret sig en sjælden gang sammen.

Ryan Gosling og Eva Mendes holder helst deres forhold privat, men forleden viste parret sig en sjælden gang sammen.

Foto: All Over Press

Ryan Gosling, 36, og Eva Mendes, 43, har dannet par siden 2011, men det er ikke meget, parret viser sig sammen. 

Det notorisk private par bliver meget sjældent fotograferet sammen, og de forsøger at holde deres to døtre, Esmeralda på to og Amada på et, helt væk fra offentlighedens søgelys.

Derfor var det noget af et særsyn, da det celebre par, der mødte hinanden under indspilningerne af filmen "The Place Beyond the Pines", viste sig sammen i New York City forleden aften.

Anledningen var en efterfest for TV-programmet "Saturday Night Live", der netop har haft premiere på sin 43. sæson. Gosling var vært for åbningsafsnittet, og derfor var det naturligt, at han også deltog til efterfesten på den fashionable new yorker-restaurant Tao. Blandt gæsterne var også Scarlett Johansson, Beyoncé og Jay Z.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Beyoncé var blandt de celebre gæster til \

Beyoncé ankommer her til "Saturday Night Lives"-efterfest. Foto: All Over Press.

Faderen til to benyttede sig af lejligheden til at tage sit hjertes udkårne med, og det så ud til, at parret nød den børnefri aften. De to flettede fingre, både da de ankom til, og da de forlod festen, og Eva Mendes havde et meget tilfreds smil på sine læber.

Sidste år dukkede der rygter op om, at Gosling og Mendes var blevet gift, men det er ikke blevet bekræftet af parret selv. Det amerikanske magasin People omtaler dog Eva Mendes som Ryan Goslings kone.    

Se Ryan Gosling og Eva Mendes date night i galleriet her: 

Ryan Gosling og Eva Mendes hånd i hånd

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close