Royal bommert: Må undskylde for drukfest
Den rødhårede skandaleombruste Sarah Ferguson, som er tidligere medlem af det britiske kongehus, er nu endnu en gang i vælten - og igen på en skandaløs baggrund.
Denne gang måtte den 52-årige skandaledronning bide i det sure æble og sige undskyld til hver eneste restaurantgæst, efter at en fødselsdagsfest endte i et drukgilde.
Miseren foregik på hertugindens yndlingsrestaurant, Osteria Dell 'Arancio i Chelsea. Det skriver norsk SE og HØR.
Læs også: Fergie i ny kæmpeskandale
Ferguson var gæst i selskabet, som var samlet i anledningen af datteren, prinsesse Eugenies kæreste Jack Brooksbanks 27-års fødselsdag.
Ifølge den engelske avis The Daily Mail klagede flere af restaurantens øvrige gæster over fødselsdagsselskabet, som havde drukket sig sanseløst fulde i champagne og vin, væltede stole og opførte sig generelt decideret upassende.
Læs også: William og Kate: I skandalernes skygge
Men Sarah Ferguson tog hånd om situationen, og gik rundt og sagde undskyld til både personale og gæster.