Roland Møller indspiller film med Liam Neeson

Roland Møller og Liam Neeson

Roland Møller og Liam Neeson

Dan Mariegaard

Han har en af de bærende roller i "Under sandet", der netop er blevet udvalgt som Danmarks Oscar-håb, men Roland Møller hviler ikke på laurbærrene.

Den selvlærte skuespiller fra Odense arbejder netop nu sammen med Hollywood-stjernen Liam Neeson i England.

På Instagram har Roland uploadet et foto, hvor han står med 64-årige Liam på 007-scenen i Buckinghamshire - et af verdens største lydstudier.

Billedet har han krydet med en række hashtags, hvori titlen på filmen også bliver afsløret:

- #thecommuter #liamneeson #selfnote #dontmesswithhisdaughter #åDuVD #hollywood #mamaimwithlegends #jaumecolletserra #hatersgonnahatewaitersgonnawait #gogetit #dabbadon #xratedandinvestigated

Det er endnu sparsomt med detaljer om Rolands nye projekt, men filmen handler om en forretningsmand, der bliver fanget i en kriminel sammensværgelse, og den bliver betegnet som en actionthriller.

"The Commuter" bliver instrueret af Jaume Collet-Serra, der også står bag Blake Livelys hajfilm "The Shallows".

Roland Møller har en fortid som kriminel, men de seneste mange år har hun haft fokus på sin karriere som skuespiller. Og det har lønnet sig, for i dag tæller hans CV produktioner som "Kapringen" og "Nordvest".

Og meget tyder på, at Roland er en populær herre i udlandet. På filmsiden IMDB kan man læse, at han udover "The Commuter" også indspiller "Undercover" og "The coldest city". 

Se galleriet med Liam Neeson herunder:

Liam Neeson ser syg ud

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close