Rod Stewart fornyer bryllupsløfterne til 26 år yngre kone

(Foto: All Over Press)

Kærligheden blomstrer stadig mellem rockstjernen Rod Stewart og modellen Penny Lancaster-Stewart.

Parret kunne fejre tiårs bryllupsdag den 16. juni, og den 28. juni fornyede det bryllupsløfterne ved en udendørs ceremoni i Essex i England, hvor det bor.

I anledning af den romantiske mærkedag har avisen Hello! Magazine nu delt en række officielle billeder fra parrets store dag.

- Penny er hele min verden. Sikke en pige. Jeg elsker hende mere end nogensinde, hvis det overhovedet er muligt, siger Rod Stewart til avisen.

- Kærlighed betyder mange forskellige ting for alle mennesker, men for mig handler det om at have lyst til at dele alt med den person, man elsker, lyder det fra sangeren.

Også Penny Lancaster-Stewart udtrykker sin kærlighed i interviewet med magasinet og fortæller, at den nye ceremoni var en smuk måde at markere bryllupsdagen på.

- At kunne reflektere over de ti år og sige disse ord til hinanden og stadig vide, vi mener dem, er meget vigtigt.

Den 72-årige musiker og den 46-årige model mødte hinanden i 1999 og giftede sig efter otte års forhold.

Parret er forældre til Alastair på 11 år og 6-årige Aiden. Desuden har Rod Stewart seks andre børn fra fire tidligere forhold.

Den ældste er født, otte år før at Rod Stewarts nuværende kone kom til verden.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af den populære sanger: 

Rod Stewart 12102016

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close