Hollywood25. maj 2014

Rockstjerne deler hjem med eks på sjette år

De fleste skilsmissepar pakker deres ting og flytter fra hinanden, længe inden blækket på skilsmissepapirerne er blevet tørt.
Travis Barker bor noget utraditionelt.
Travis Barker bor noget utraditionelt.
 Foto: All Over

Men ikke trommeslageren i succesbandet Blink-182, Travis Barker.

Selv om det efterhånden er seks år siden, han blev skilt fra sin daværende kone, modellen Shanna Moakler, deler de stadig hjem.

LÆS OGSÅ:Bedstemor vil være værge for Paul Walkers datter

- Det tog lang tid, men vi er et godt sted nu. Han er en fantastisk far, og vi har en ret cool ordning, hvor vi deler hjem og bliver der, så børnene slipper for at flytte hele tiden, fortæller ekskonen ifølge Female First.

LÆS OGSÅ: Chok! Purung teenagestjerne er alkoholiker

Shanna Moakler er nu i et forhold med en såkaldt "normal fyr", og hun indrømmer, at hun ikke brød sig om at være gift med en berømt person.

- Det er udfordrende at være gift med en på det niveau. Folk tror, de ved, hvad der foregår bag de lukkede døre - og de har stærke meninger om dit forhold. Det er forfærdeligt, siger hun til magasinet In Touch Weekly.


LÆS OGSÅ: Ubehagelig familiestrid og stjernes begravelse afgjort

For nylig deltog Travis' ekskone i realityprogrammet "Hollywood Exes", hvor hun fortæller om sine tidligere forhold til Travis Barker, bokseren Oscar de la Hoya, rockstjernen Billy Idol og skuespilleren Dennis Quaid.


Newspaq

Sponsoreret indhold