Hollywood25. marts 2014

Familiestrid over afdød skuespillers datter

Nu vil bedstemoren være værge for Paul Walkers barn
Paul Walker kan snart ses i "the Fast and the Fourious 7", som først blev færdig efter hans død
Paul Walker kan snart ses i "the Fast and the Fourious 7", som først blev færdig efter hans død
 Foto: All Over



Paul Walkers mor har søgt om at blive værge for den afdøde skuespillers 15-årige datter Meadow. Det skriver amerikanske People Magazine.

Og det kan der let komme en retssag ud af, for selvom teenagepigen ganske vist har mistet sin far, har hun altså stadig sin mor.

LÆS OGSÅ: Datteren knust over Paul Walkers død

Så selvom bedstemor Walker gerne vil tage sig af Meadow, er det ikke sikkert, at det kommer til at ske. For Paul Walkers ekskæreste Rebacca Soterros, som er mor til pigen, har nemlig god grund til at prøve at forhindre det.

Det er nemlig ikke kun datteren, en værge bestemmer over, men også den ejendom til en værdi af 25 millioner dollars, som Paul Walker har efterladt hende. Det skriver magasinet.

LÆS OGSÅ: Paul Walker efterlader alt til datteren

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8e996448e4d94bc6a195e7c57c5deb8f.jpg


Meadow Walker blev knust over tabet af sin far sidste efterår (Foto: All Over)

People Magazine erfarer, at bedstemoren mener, at Rebacca Soterros har et alkoholproblem. Derfor tror hun, at hun selv vil kunne tage sig bedre af Meadow.

Samtidig blev der i Paul Walkers testamente stillet krav om, at hans mor skulle være værge for datteren.

LÆS OGSÅ: Thure Lindhardt i sorg over Walkers død

På trods af at papirerne er sendt afsted, har pigens mor ikke svaret retten eller kommet med kommentarer til pressen. Men kilder tæt på hende siger til E! News, at hun vil kæmpe for retten til at være Meadows mor.

- Det eneste hun vil, er at have sit barn, siger kilden.

Paul Walker døde på tragisk vis i en bilulykke sidste år kort tid efter, at datteren var flyttet permanent hjem til ham.

LÆS OGSÅ: Afdøde Paul Walker medvirker i den nye Fast and Fourius-film



Sponsoreret indhold