"Riverdale"-stjernen Camila Mendes åbner op om sin spiseforstyrrelse
For otte måneder siden stod "Riverdale"-stjernen Camila Mendes frem og fortalte, at hun kæmper med en spiseforstyrrelse.
Nu fortæller hun mere om sygdommen.
Det gør hun i et interview med Nylon Magazine.
- Jeg er først for nyligt begyndt at bearbejde min egen spiseforstyrrelse. Så da jeg var i gang med at bearbejde den, tænkte jeg, at det var en god mulighed for at tale om det, fordi jeg er stadig i det her sårbare stadig. Det er ikke sådan, at jeg tænker: "Jeg er så meget forbi den fase i mit liv. Jeg er så perfekt og glad nu". Jeg kæmper stadig og jeg bearbejder stadig en masse ting. Det kan være, at jeg altid vil kæmpe med det, fortæller Camila Mendes i interviewet.
Hun er dog glad for den megen opbakning, som hun har fået fra de mange "Riverdale"-fans.
- Jeg har været sødere ved mig selv på grund af alt den positive feedback. Jeg tror, at de mange opmuntrende ord fra fans, og hvordan jeg kan se, at de går igennem nogle af de samme ting, og hvordan jeg kan se, at jeg kan inspirere mennesker og undgå, at de går ned af den samme sti. Det har vist mig, at jeg kan gøre en forskel i deres liv... Så stemmerne i mit hoved er begyndt at forsvinde. Eller de er blevet mindre dominerende i hvert fald, fortæller Camila.
Camila Mendes spiller med i den succesfulde ungdomsserie "Riverdale". (Foto: All Over)
Camila Mendes bruger blandt andet sin stemme i det projekt, der hedder "Project HEAL".
Organisationen er sat i verden for at hjælpe personer med spiseforstyrrelser.
- Jeg kan sige fra egen erfaring, at spiseforstyrrelser er en seriøs mental sygdom. Da jeg voksede op så jeg min storesøster kæmpe i mange år, og jeg har oplevet perioder i mit liv, hvor jeg havde de samme symptomer, fortalte Camila Mendes i forbindelse med, at hun kastede sig ind i arbejdet med "Project HEAL".
Tilbage i april kom det frem, at der var en tredje sæson af "Riverdale" på vej.
Den gode nyhed om, at "Riverdale" får endnu en sæson, kom samtidig med, at CW, der producerer serien, også bekræftede at serier som "The Flash", "Supergirl" og "Arrow" alle var blevet fornyet.