Hollywood21. marts 2015

Rihannas voldsmand får ny chance

Chris Brown har nu afsonet sin straf efter overfaldet på Rihanna.
Rihannas ekskæreste Chris Brown har afsonet sin straf, efter han overfaldt hende.
Rihannas ekskæreste Chris Brown har afsonet sin straf, efter han overfaldt hende.
 Foto: All Over




Det vakte stor opsigt og forargelse mange steder i verden, da den amerikanske R&B-sanger Chris Brown i 2009 tævede sin daværende kæreste, sangerinden Rihanna, i en bil på vej til en Grammy-uddeling.

Billeder i medierne afslørede, hvordan hans knytnæveslag og slagene mod bilruden, havde givet Rihanna blå mærker i ansigtet og svulmende læber.

Chris Brown blev idømt fem års ubetinget fængsel for overfaldet, men nu er sagen afsluttet, og den 25-årige sanger har afsonet sin straf og prøveperiode, skriver The Hollywood Reporter.

Rihanna og Chris Brown har haft et on-off-forhold. (Foto: All Over)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e053ded5400346918a509e7663780c3a.jpg



LÆS OGSÅ: Rihanna forfølger Leonardo DiCaprio

Højesteretsdommer James R. Brandlin lukkede officielt sagen i Los Angeles fredag til stor glæde for hovedpersonen selv og hans advokat, Mark Geragos, der krammede flere gange efter høringen.

LÆS OGSÅ: Rihanna vanskeliggør ekskærestens nye forhold

- Jeg er færdig med min prøvetid. Tak Gud, skriver Chris Brown på Twitter.

- Jeg er glad, siger Browns advokat efter afgørelsen og tilføjer:

- Han (Chris Brown, red.) er på et sted lige nu, hvor jeg ikke kunne være mere stolt af ham.

Browns advokat har støttet ham under hele forløbet, og krævet at han begyndte på afvænning for sit alkoholmisbrug, ligesom Brown også har gået i terapi for sine voldelige tendenser og sit hidsige temperament.

LÆS OGSÅ: Rihanna hygger med Chris Brown

Rihanna og Chris Brown forblev "on and off"-kærester i en lang periode trods overfaldet.

Sponsoreret indhold