Hollywood3. januar 2014

Ricky Martin: Slår op med kæresten

Den latinske pop-charmør Ricky Martin begyndte det nye år som single-mand
Af af
Ricky Martin sammen med sin - nu - ekskæreste Carlos
Ricky Martin sammen med sin - nu - ekskæreste Carlos
 Foto: All Over Press



Fem års forhold med Carlos González Abella er nu definitivt slut for den latinske sangsmed. Ricky Martin begyndte således det nye år med at være single, efter at han har brudt med kæresten gennem flere år, Carlos González Abella.

- Ricky og Carlos har i fællesskab besluttet at slutte deres forhold, men de vil fortsat være forenet i deres venskab og deres fælles oplevelser, fortæller en talsmand ifølge det amerikanske medie E Online.

Kort før nytår skrev 42-årige Ricky Martin "Forandringer åh forandringer" på sin Twitter-profil - måske som et lille hint om, hvad der var i gærde.

Ricky Martin: Babylykke

Det er ikke mere end et år siden, at den latinske superstjerne åbent fortalte om sit nære forhold til Carlos:

- Jeg har oplevet vidunderlige ting med min partner. Kompleksitet, forståelse og på samme tid frihed. Ikke være bange for, at din partner dømmer dig. Dét har jeg fundet hos Carlos, udtalte Ricky Martin således til den spanske udgave af Vanity Fair.

Men nu varede lykken altså ikke længere.

Ricky Martin: Hot homohygge

Året før Ricky Martin mødte Carlos Gonzáles, fik han tvillingerne Matteo og Valentino, som er født af en rugemor i august 2008.


Newspaq

Sponsoreret indhold