Hollywood1. januar 2019

Ricky Martin er blevet far igen

47-årige Ricky Martin er blevet far til en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega210129_010.jpg
 Foto: MEGA

Sangeren Ricky Martin er blevet far endnu en gang.

Det afslører han på Instagram, hvor han på den sidste dag i 2018 lagde et yndigt billede op af den lille piges hænder.

- Vi er glade for at kunne annoncere, at vi er blevet forældre til en smuk og sund pige. Det har været en speciel tid for os, og vi kan ikke vnete med at se, hvor denne seje baby vil tage os hen. Begge hendes brødre og jeg og Jwan er blevet forelsket Lucia, skriver Ricky Martin til billedet.

Pigen har fået navnet Lucia Martin-Yosef.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ricky Martin var i forvejen far til tvillingerne Valentino og Matteo, der kom til verden i 2008.

Da han blev far for første gang, var han alene om forældrerollen.

- Jeg traf beslutningen om at bringe disse børn til verden, og siden har det overhovedet ikke været svært. Men jeg har jo heller ikke prøvet at være forælder på nogen anden måde. Det er den vej, jeg har valgt, og mine børn får masser af kærlighed, fortalte Ricky tilbage i 2014.

Ricky Martin sprang offentligt ud som homoseksuel i 2010, og i 2015 fortalte crooneren, hvor meget han længtes efter at finde den helt store kærlighed.

- For at være ærlig så elsker jeg at være i et forhold. Jeg elsker at være forelsket, sagde han åbenhjertigt i et interview med mediet Pride Source.

I 2016 fandt han så sammen med kunstneren Jwan Yosef.

Artiklen fortsætter efter billedet

For et år siden afslørede Ricky så, at han og Jwan var blevet gift ved en lille, hemmelig ceremoni.

- Vi har udvekslet løfter, vi har svoret alt, og vi har underskrevet alle papirer, som vi skal underskrive, ægtepagt og det hele, lød det fra nygifte Martin.

Sponsoreret indhold