Hollywood29. maj 2018

Private breve afslører:Harry Potter-stjerne frustreret over rolle

Harry Potter-stjernes private breve til salg på auktion
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-potter-top-29052018.jpg
 Foto: All Over Press
Skuespilleren Alan Rickman, der døde 69 år gammel i 2016 af kræft i bugskytkirtlen, havde visse frustrationer over en af sine mest ikoniske roller på det hvide lærred.
I rollen som professor Severus Snape i ”Harry Potter”-filmene fik han en stor fanskare over hele verden, selv om han spillede en ond lærer, der normalt ikke ligger i top på popularitetsskalaen. Nu mere end to år efter hans død bliver det afsløret, at han havde visse frustrationer og reservationer over for den rolle, som gav ham fans verden over. Afsløringen sker i Alan Rickmans private korrespondance, der sammen med en række andre personlige, private dokumenter og effekter fra hans 40 år lange karrriere som skuespiller i film- og teaterverdenen, kommer til salg på auktion. Særligt i et brev fra instruktøren af 'Harry Potter og Hemmelighedens Kammer', David Heyman til Alan Rickman er det tydeligt, at Rickman er utilfreds med noget i forbindelse med rollen. - Tak for at gøre Harry Potter og Hemmelighedens Kammer' til en succes. Jeg ved, at du til tider har følt dig frustreret, men det er vigtigt for mig at fortælle dig, at du er en vigtig og integreret del af Harry Potter-filmene. Og du er brillant, skriver Heyman for at bløde Rickman op. I 2009, hvor Alan Rickman medvirkede i 'Harry Potter og Halvblodsprinsen', skrev han på en seddel til sig selv, at han var utilfreds med, at hans rolle ikke fik nok opmærksomhed.
https://imgix.seoghoer.dk/hans-gruber-29052018.jpg
https://imgix.seoghoer.dk/hans-gruber-29052018.jpg

Alan Rickman i rollen som skurken 'Hans Gruber' i den første 'Die Hard'-film fra 1988. (Foto: All Over Press)

På sedlen, som Rickman havde givet titlen 'Inde i Snapes hoved' skrev han, 'det er, som om, David Yates (instruktør, red.) har besluttet sig for, at min rolle ikke er vigtig, når filmen appellerer til et teenage-publikum, skriver Rickman. Alan Rickmans arkiv ventes at indbringe omkring otte millioner kroner og inkluderer breve fra Prince Charles, Bill Clinton og Tony Blair. Forfatteren af Harry Potter-bøgerne, JK Rowling, takker i et af brevene Rickman for 'at yde en af mine mest komplekse karakterer retfærdighed'. Der er ligeledes breve fra Kate Winslet og Nicole Kidman blandt effekterne til salg. Alan Rickman kunne andet end at spille professor i Harry Potter-filmene, og han medvirkede blandt andet som skurken Hans Gruber i den første 'Die Hard'-film fra 1988. Det er den film, hvor en bande røvere med Gruber i spidsen indtager Nakatomi-bygningen i Los Angeles. Det ender selvfølgelig med, at Bruce Willis - som altid - klarer ærterne nærmest ene mand og ender med at smide Alan Rickman ud fra taget af bygningen. Alan Rickman blev i 1965 kæreste med Rima Horton, som han dog først flyttede sammen med 12 år senere. I 2012 blev de i al hemmelighed gift i New York. Parret havde ingen børn.

Sponsoreret indhold