Hollywood22. april 2016

BREAKING FRA USA: Prince tog overdosis

Adskillige kilder i USA bekræfter, at Prince blev behandlet for en overdosis. Blot seks dage før sin død.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/princenyny.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Nu kommer sandheden frem.

I sidste uge skrev alle medier, at Prince' privatfly måtte nødlande i byen Moline, Illinois, fordi han var ekstremt syg af influenza. Men det var en hvid løgn. Noget mange måske havde regnet ud, i det det virker meget underligt at nødlande et fly 45 minutter før planlagt landing på grund af noget så simpelt som en influenza.

Nu bekræfter flere kilder til TMZ, at det slet ikke handlede om influenza. Det handlede om stoffer. Prince havde taget en overdosis.

En kilde en byen Moline fortæller, at hospitalets læger gav Prince et såkaldt "safe shot" - noget man typisk giver, når folk har taget en overdosis af opiater.

Det er typisk noget, man finder i morfinlignende smertestillende medicin. Det mest udbredte i USA er Vicodin, og tusinder og atter tusinder er afhængige af pillerne.

Problemet med Vicodin er, at det er meget let at komme til at tage en overdosis - specielt hvis man blander det med noget andet.

Prince døde seks dage efter overdosis-ulykken.

Han blev 57 år.

Se billeder fra Princes liv og død i galleriet herunder:

Prince - billeder af hans liv og død

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold