Hollywood8. maj 2017

Peter Parkers hemmelige identitet bliver afsløret i ny Spiderman-trailer

Til sommer får "Spiderman: Homecoming" premiere, og nu er der nyt klip fra filmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/images.jpg

7. juli får en helt ny Spiderman-film premiere, og i går aftes kom en ny trailer "Spiderman: Homecoming" ud.

Det var under MTV Movie & TV Awards, at Tom Holland og Zendaya, der spiller Peter Parker og karakteren Michelle, afslørede det nye klip.

I det nye klip ser vi Spiderman, der kommer hjem til sit værelse og klæder om, så han igen er Peter Parker. Hvad han dog ikke har set er, at hans bedste ven, Ned, sidder på hans værelse og venter på ham.

Derfor får Peter Parker da også hurtigt et forklaringsproblem over for Ned.

For tante May skal jo helst ikke finde ud af, at Peter er Spiderman.

- Hvis hun finder ud af, at folk prøver at slå mig ihjel hver aften, så lader hun mig ikke gøre det igen, fortæller Peter til Ned.

Og det forstår Ned egentlig godt, men han er ikke sikker på, at han kan holde tæt.

- Jeg tror ikke, at jeg kan holde denne her hemmelighed. Det her er det bedste, der nogensinde er sket for mig, siger Ned.

Du kan se traileren herunder

Se ALLE billederne fra den røde løber ved årets MTV Movie & TV Awards i galleriet herunder

MTV Movie & TV Awards 2017 - rød løber

Sponsoreret indhold