Spidermans far indlagt
Stan Lee, der blandt andet har fundet på Spiderman og Iron-Man, blev i søndags i al hast indlagt på et hospital i Californien.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der var den egentlige årsag til, at Stan Lee så hurtigt blev flyttet fra sit hjem i Hollywood Hills til Cedars-Sinai Medical Center efter et alarmopkald.
Han skulle angiveligt have sagt, at han ikke havde det så godt, men når man som ham allerede har rundet de 92, er helbredet nok ikke tip-top.
[node:aller-related-content]
Han er ellers kendt for i selv en sen alder at kunne være program-vært på Discovery og have mindre skuespilroller i de film, hvor hans kreationer medvirker.
Og det er ikke et kedeligt tegneserie-CV, som den levende legende har på sig.
Lee har blandt andet været med til at skabe De fantastiske fire, Spider-Man, Thor, Hulk, Iron-Man og mange andre.
Efter sigende skulle han allerede være parat til at træde op på den røde løber igen i den nærmeste fremtid, så der skal nok mere til at slå den gamle skaber ud.
Alligevel skal der lyde et god bedring herfra.