Hollywood22. oktober 2018

Pete Davidson joker om bruddet med Ariana

Komikeren Pete Davidson kommenterer for første gang bruddet fra Ariana Grande
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana_og_pete.jpg
 (Foto: MEGA)

Pete Davidson har været tavs siden bruddet fra Ariana Grande for lidt over en uge siden.

Men i weekenden kommenterede han endelig bruddet, og han gjorde det selvfølgelig med jokes og humor.

Han er jo ikke komiker for ingenting.

Det skriver E!Online.

- Så selvfølgelig ved I, at vi har slået op, og da hende og jeg blev forlovet, fik vi lavet tatoveringer. Og et magasin spurgte sine læsere "Er Pete Davidson dum?", hvilket 93% sagde ja til. Så min ven var sådan helt: "Det skal du ikke lytte til. De er bare haters", og jeg tænkte: "Ja, fuck dem, jeg er ikke dum", fortalte ved show i weekenden, inden han fortsatte:

- Den anden dag sad min vej og jeg i køkkenet, og han siger: "Yo, viser sig, at du var dum".

I tiden efter bruddet fra Ariana Grande har Pete Davidson haft travlt med at få dækket de mange tatoveringer, som han havde fået lavet sammen med Ariana.

Blandt andet havde han fået tatoveret hendes signatur kaninører bag øret. De er nu blevet lavet om, så de i stedet forestiller et hjerte.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263992_001.jpg
 Foto: MEGA

Ariana Grande og Pete Davidson, der er komiker, har brudt forlovelsen med hinanden. Foto: MEGA

Ariana Grande og Pete Davidson skulle efter planen havde sagt "ja" til hinanden næste år, efter han friede til hende tilbage i juni.

Pete Davidson har tidligere fortalt, hvordan han friede til sin kendte musiker-kæreste.

- Jeg havde ikke lyst til at gøre noget corny. Vi var i sengen, efter vi havde set en film, og jeg spurgte: "Vil du gifte dig med mig". Det var rimeligt dope, fortalte Pete til magasinet Variety.

Selv om Pete altså ikke gjorde særligt meget ud af frieriet, havde han alligevel brugt en pæn sum penge på forlovelsesringen, der kostede $100.000 - eller over 600.000 danske kroner.

Pete Davidson bekræftede selv lynforlovelsen tilbage i juni, da han var gæst i "The tonight show starring Jimmy Fallon".

- Jeg føler, at jeg har vundet en konkurrence, lød det kækt fra den 24-årige komiker, før han tilføjede, at han er blevet stoppet på gaden flere gange, efter forlovelsesnyheden slap ud: - En fyr stoppede mig på gaden og sagde, at jeg havde givet ham håb, lød det grinende fra Pete Davidson.

Sponsoreret indhold