Bekræftet: "Peaky Blinders" slutter efter sæson syv
Nu bekræfter skaberen af serien, Steven Knight, at den syvende også bliver den sidste sæson af "Peaky Blinders".
- Min ambition er at gøre det til en historie om en familie mellem to krige, så jeg har altid gerne ville have, at det sluttede med den første luftsirene hyler i Birmingham i 1939, fortalte Knight til Digital Spy da han i går aftes gik på den røde løber til BAFTA TV Awards i London.
Det sidste afsnit af fjerde sæson blev vist i december, og der kommer altså både en femte, sjette og syvende sæson.
- Der kommer til at være tre sæsoner mere (før tidspunktet i 1939 nås, red.), tilføjer Steven Knight.
Ny "Klovn"-sæson fyldt med kendisser
Fans af TV-serien om Tommy Shelby og hans familie kan dog måske se frem til, at TV-serien bliver til en film, afslører Steven Knight.
- Vi få henvendelser om at gøre alle mulige slags ting - en ballet, en musical... og filmen ville være fantastisk, fortalte Steven Knight på den røde løber til BAFTA TV Awards.
- Jeg ville ikke have lyst til at gøre det helt til sidst, men måske mellem to sæsoner.
Til aftenens prisuddeling overraskede "Peaky Blinders" og tog "Best Drama"-prisen foran favoritter som "The Crown" og "Line of Duty".
Sæson fem af "Peaky Blinders" forventes at have premiere i 2019, så fans af serien har stadig mange år til gode med gangster-hittet.