Annonce
Hollywood12 timer siden

Pamela Anderson bekræfter Liam Neeson-forhold: Sluttede efter hed uge

Stjernerne skabte overskrifter i forbindelse med premieren på deres seneste film, "The Naked Gun". Men Pamela Anderson afviser, at der var tale om et pr-stunt
Pamela Anderson og Liam Neeson havde et kort forhold efter optagelserne til "The Naked Gun", fortæller hun nu.
Pamela Anderson og Liam Neeson havde et kort forhold efter optagelserne til "The Naked Gun", fortæller hun nu.
 Foto: Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Vilde rygter: Liam Neeson har scoret Pamela Anderson

Der blev i den grad sat gang i rygterne og sikret omtale til filmen "The Naked Gun", da hovedpersonerne Pamela Anderson og Liam Neeson blev kædet romantisk sammen.

58-årig Anderson og 73-årige Neeson skulle ifølge de mange rygter have haft en romantisk relation. Rygterne blev mødt med skepsis, da de kom midt i promoveringen af filmen.

Men ifølge Pamela Anderson var der altså ikke tale om et pr-stunt.

Det slår hun fast over for People.

- Hvis du gerne vil vide det, så havde Liam og jeg en romantisk relation i en kort periode, men det var kun, efter vi var færdige med at optage filmen, siger hun.

"Baywatch"-stjernen fortæller, at de to tilbragte en "intim uge" sammen i Neesons hjem i New York.

Annonce

- Jeg havde mit eget værelse. Begge vores assistenter kom, og endda familie besøgte os, siger hun.

Men romantikken sluttede efter den ene uge, lyder det.

- Vi gik hver vores vej for at arbejde på andre film, siger hun og fortæller, at de igen mødte hinanden i sommer, da de skulle promovere deres film.

- Jeg griner, når folk sagde, at det var et pr-stunt. Jeg var sådan: "et pr-stunt? Det her er ægte. Vi har ægte følelser". Jeg holder af Liam, men vi er ærligt talt bedre som venner, slår hun fast.

Pamela Anderson fortæller, at de ikke har set hinanden siden august.

Annonce

Sponsoreret indhold