Hollywood18. juni 2014

One Direction kiksede igen

Troede igen de var i Sverige
Zayn Malik troede for anden aften i træk, at One Direction var i Sverige.
Zayn Malik troede for anden aften i træk, at One Direction var i Sverige.
 Foto: All Over




Når man som drengene i One Direction rejser verden tyndt og optræder, så kan det til tider være svært at huske, hvilket land man egentlig befinder sig i.

LÆS OGSÅ: One Direction hylder danske piger

Det oplevede det danske publikum i Parken under den første koncert mandag, da et af gruppens medlemmer, Zayn Malik, kom til at byde velkommen til vores broderland Sverige i stedet for Danmark.

Tirsdag skete det så igen, ved bandets anden koncert i Parken. Endnu engang troede Malik, at han befandt sig på den anden side af Øresund, selvom han stod i en propfyldt Parken i hjertet af København. I hvert fald hvis man skal tro flere kendte danskere.

LÆS OGSÅ: One Direction fik kongeligt besøg

Episoden har nemlig skabt hovedrysten og vrede men også latter fra kendte danskere på de sociale medier.

En af dem, der kan se det sjove i episoden, er producer og sanger Remee. Han skriver på sin Facebook-side:

- Han sagde Sweden IGEN !!! Det lige meget, hahaha #1D in swenmark, skriver Remee med en klar hentydning til "Danish Dynamite"-karakteren Jeppe K.

LÆS OGSÅ: One Direction væltede Parken

Hvor Remee kunne se det sjove i episoden, var det en mere vred Dan Rachlin, der ikke kunne holde frustrationerne tilbage på Twitter.

- One Direction saying hello to Sweden 2 times in a row in Copenhagen. Uneducated, rude and quite frankly quote boring as well!, skriver Rachlin på Twitter.

LÆS OGSÅ: One Direction på dybt vand

Alt i mens flere kendte kommenterer på episoden, tager mange af One Direction-fans deres helte i forsvar. I kommentarfeltet til Remees Facebook-status forklarer mange fans, at Zayn Malik ikke sagde "Sweden" men "sweetest" til publikum.

Den diskussion skal nok køre heftigt de kommende dage.


Sponsoreret indhold