Hollywood13. juni 2018

Efter datterens tragiske druknedød: OL-stjerne takker fans for støtte

Skiløberen skriver, at ham og hans familie forsøger at få alt den støtte, de kan få i den forfærdelige tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08897258.jpg
 Foto: All Over

Søndag skete det værst tænkelige, en forældre kan forestille sig, for skiløberen Bode Miller og hans kone Morgan Beck.

Deres blot 19 måneder gamle datter, Emeline, omkom, efter hun var faldet i en pool til en fest hos en af naboerne.

Den tidligere OL-stjerne valgte selv at skrive om den tragiske hændelse på sin Instagram. Og nu takker han sine fans for alt den støtte og kærlighed, de har sendt ham og hans familie de seneste dage.

- Tak for al den kærlighed og støtte og til vores jordmødre Lindsey Meehleis og Courtney Kellis, som har hjulpet os med at finde støtte til vores familie i løbet ad denne umulige tid, skriver Bode Miller tirsdag på Instagram med et billede af ham selv og datteren Emmy.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mandag lagde Bode Miller et opslag på Instagram, hvor han også tilføjede en masse bedårende billeder af Emmy.

- Vi er mere end ødelagte. Vores lille pige, Emmy, døde i går. Aldrig i livet havde vi troet, at vi skulle opleve en smerte som denne. Hendes kærlighed, hendes lys, hendes ånd vil aldrig blive glemt. Vores lille pige elskede livet og levede det på bedste vis hver eneste dag. Vi beder om respekt for vores privatliv i denne smertefulde tid, skriver 40-årige Bode Miller på Instagram.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Retsmedicineren i Orange County i USA bekræftede, at Emeline Grier Miller afgik ved døden på hospitalet.

Ifølge TMZ fortæller en kilde tæt på familien, at Bode Miller og hans kone Morgan Beck deltog i et arrangement hos en nabo søndag. Og på en eller anden måde faldt Emmy i naboens pool.

Der er ingen, der ved, hvor længe hun var i vandet, men ifølge politiet ankom ambulancereddere hurtigt til stedet og begyndte at give førstehælp, inden den lille pige blev kørt på hospitalet.

Men de var ikke i stand til at redde hende.

Morgan Beck er gravid med parrets tredje fælles barn og Bode Millers femte barn. Parret annoncerede graviditeten i påsken.

Emeline var den yngste af Bode Millers fire børn og var opkaldt efter Bode Millers bedstemor.

Sponsoreret indhold