Hollywood16. juni 2017

OITNB-stjerner er glade for Pousseys død

Danielle Brooks fortæller nu, at der var en grund til at karakteren Poussey i "Orange Is The New Black" skulle dø
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.01688684.jpg
 All Over Press

Det ramte nok de fleste fans af "Orange Is The New Black" hårdt, da Poussey døde i sæson 4.

Her blev hun mast ihjel af en utrænet fængselsvagt, og lige netop uretfærdigheden i den måde, hun døde på, fik følelserne frem i seriens mange seere.

Nu er sæson fem kommet på Netflix, og denne gang er det altså uden Poussey, der spilles af Samira Wiley.

I en paneldebat i New York talte hun sammen med kollegaen Danielle Brooks - der spiller Taystee i serien - ifølge Huffington Post om serien og hendes karakters voldsomme død.

Her afslørede Danielle Brooks blandt andet, at der var en dybere mening med den vellidte fanges død - en mening, hun selv bakker op om.

- Det her er noget, jeg virkelig går op i. Vi viser så meget kærlighed til en opdigtet karakter som Poussey, og jeg vil bare have, at vi bruger et øjeblik på virkelig at bekymre os på samme måde om folk, der i virkeligheden mister mennesker i den her verden, siger hun.

Pousseys død handler især om at få fokus på de mennesker, der i virkeligheden bliver dræbt af autoriteter, selvom de intet har gjort.

Det fortalte Danielle Brooks også i debatten.

Sæson fem af serien blev filmet lige omkring opstanden om bevægelsen "Black lives matter" i USA, og demonstrationerne mod uskyldige drab på sorte amerikanere.

Og det fik også betydning for indspilningerne.

- Det gjorde budskabet meget bedre. Du føler dig forpligtet overfor de folk, der har gået igennem de her ting i virkeligheden, siger hun.

Samira Wiley, der altså ikke længere er med i serien, bakker kollegaen op.

- Ud fra hvad jeg har kunne læse på nettet, har der været en udbredt tristhed over det. Noget de ikke kan ryste af sig. Og det var præcis det, Jenji ville have folk til at føle. Hun vil have, at folk ikke bare kan ryste det af sig igen, siger hun.

I serien er Danielle Brooks og Samira Wileys karakterer bedste venner - og det er de faktisk også i virkeligheden.

Så selvom Samira Wiley ikke længere er med til at filme serien, ses de stadig jævnligt.

Samira Wiley kommer også stadig til at se en hel del til seriens ene forfatter, Lauren Morelli.

De to blev nemlig gift tidligere i år.

Skuespillerinden har dog stadig nok at lave. Hun medvirker lige nu i den populære serie "The Handmaid's Tail".

Sæson fem af "Orange Is The New Black" fik premiere på Netflix den 9. juni.

I galleriet herunder kan du se, hvordan skuespillerne fra serien ser ud i virkeligheden:

Orange is the new Black: Se deres vilde forvandling

Sponsoreret indhold