Hollywood25. oktober 2018

Spoiler! Nu ved vi, hvem der dør i "Modern Family"

I går aftes blev det afsløret, hvilken person der måtte lade livet i "Modern Family"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fox-modernfamily_7-full-image_gallerybackground-en-us-1507754352518._ri_sx940_.jpg
 Foto: Fox

Spoiler Alert: Læs ikke videre, hvis du ikke vil vide, hvem der dør i "Modern Family".

Fans af "Modern Family" har længe spekuleret over, hvem der mon måtte lade livet i den populære familieserie.

Og i går aftes fik de så svaret, da dødsfaldet blev vist på amerikansk TV.

Mange havde spekuleret i, om det kunne være Jay Pritchett, der måtte lade livet, da det ville kunne give nyt liv til serien samtidig med, at Ed O'Neill, der har rollen som Jay Pritchett, kunne få tid til nye projekter.

Andre regnede med, at det kunne være hunden Stella, der måtte lade livet, da den ikke havde en større rolle, men alligevel formåede at have indflydelse på det meste af familien.

Det endte dog ikke med at være nogen af de to, der i går aftes afgik ved døden.

I stedet var det DeDe Pritchett, der døde.

DeDe var Jay Pritchetts ekskone og mor til Claire og Mitchell.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/2536cf3844da58aca40ec138929c697e.jpg

DeDe Pritchettt måtte i går lade livet i "Modern Family". (Foto: Fox)

I afsnittet, der blev vist på amerikansk TV i går aftes, fik seerne at se, hvordan de forskellige karakterer i serien reagerede på dødsfaldet.

Haley begyndte at overspise, Luke jokede med hele situationen, mens Alex blev vred på hele verden og endte med at have sex med sin kæreste.

Afsnittet blev også brugt på at finde en forklaring på DeDes død. En forklaring der først kom til sidst i afsnittet.

”Modern Family”, der blandt andre har skuespillerne Ed O’Neill, Ty Burrell, Julie Bowen, Jesse Tyler Ferguson, Sofia Vergara, Eric Stonestreet, Ariel Winter og Sarah Hyland på rollelisten har kørt igennem flere år, og næste sæson, sæson 10, er den sidste sæson, som skuespillerne har skrevet kontrakt på. Om det derefter bliver et endegyldigt farvel til familien Dunphy, må tiden vise. Serien, der havde premiere i USA tilbage i september 2009, har vundet hele fem Emmy-statuetter gennem tiden – blandt andet i kategorierne Outstanding Comedy Series og Outstanding Supporting Actor in a Comedy Series. Hvornår afsnittet af "Modern Family", hvor DeDe Pritchett dør, bliver vist på dansk TV, vides ikke.

Sponsoreret indhold