Hollywood16. maj 2017

Se videoen: Nu er "Will & Grace" tilbage

NBC har endelig offentliggjort en trailer til den populære serie, der vender tilbage til efteråret. Du kan se hele traileren her i artiklen

Will, Grace, Karen og Jack. Den hysterisk morsomme kvartet er igen samlet, og kommer til september 2017 med 12 nye afsnit af hitserien ”Will & Grace”.

Det afslørede NBC i en ny videotrailer-musical. Her forsøger Will (spillet af Eric McCormach) at overbevise Grace (spillet af Debrta Messing) om, at de skal genoplive TV-succesen fra slut 90’erne/start 00’erne.

Også den fabelagtige drukmås Karen (spillet af Megan Mullally) er med i den sjove trailer. Hun har formået at ligge i dyb søvn på sofaen i den ikoniske ”Will & Grace”-lejlighed, siden TV-serien sidste gang rullede over skærmen i 2006.

Men vi kan selvfølgelig ikke sige ”Will & Grace” uden at sige Jack. Den flamboyante karakter spillet af Sean Hayes er i færd med at leje Will og Graces lejlighed ud – og ja, så ender det hele selvfølgelig i en musical.

- Vi er begejstret over, at en af de smarteste, sjoveste og mest definerende komedier i NBC-historien kommer tilbage, sagde NBCs Robert Greenblatt i en erklæring, da nyheden om ”Will & Grace”s retur blev annonceret.

- Denne banebrydende serie i forhold til alt fra homoseksuelles rettigheder til sociale og politiske kommentarer - alt sammen forklædt som et højhastighedstog af vittig popkultur - kommer tilbage, hvor den hører til, fortætter han.

”Will & Grace”bliver sendt om torsdagen på NBC, og starter til september.

I mellemtiden kan du se den sjove trailer i klippet over artiklen!

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder fra serien:

Will og Grace

Sponsoreret indhold