Hollywood10. december 2016

Helt slut: Nu er de officielt skilt

Det har været skrevet mange gange, at ægteskabet mellem Khloé Kardashian og Lamar Odom er helt forbi. I maj blev de sidste skilsmissepapirer skrevet under, og i går blev skilsmissen så endelig, da en dommer i Los Angeles godkendte de sidste detaljer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.1872256.jpg
 Foto: All Over

Tre år er der gået, siden Khloé Kardashian for første gang søgte om skilsmisse fra Lamar Odom, men nu er det endegyldigt forbi for ægteparret.

En dommer i Los Angeles underskrev i går de sidste papirer i sagen. Parret er dermed officielt skilt.

Det skriver Associated Press. '

Parret havde været gift i fire år, da Khloé ønskede at blive skilt. Grunden til, at skilsmissen har taget så lang tid, skal findes i, at Lamar sidste år blev fundet bevidstløs på et bordel i Nevada.

Lamars længerevarende sygdomsforløb var ifølge Khloé grunden til, at hun trak skilsmissebegæringen tilbage. Khloé søgte igen om skilsmisse i maj i år.

Selvom dommeren underskrev papirerne i går, så er skal der gå en hel uge, før parret kan kalde sig rigtigt skilt.

Khloé og Lamars historie begyndte tilbage i 2009, da de mødte hinanden til en fest. 27. september samme år sagde de så ja til hinanden ved et storstilet bryllup.

Du kan se flere billeder af Khloé og Lamar i galleriet herunder

Khloe og Lamar

Sponsoreret indhold