Hollywood5. maj 2014

Nabo om Oscar Pistorius: Han græd og var hysterisk

’Bladerunner’ forsøgte desperat at genoplive kæresten, han skød
Af af
Oscar Pistorius er tilbage i retten efter to ugers pause
Oscar Pistorius er tilbage i retten efter to ugers pause
 Foto: AOP




Efter en pause på to uger blev retssagen mod Oscar 'Bladerunner' Pistorius i dag genoptaget i den Sydafrikanske by Pretoria.

I dag var det Bladerunners nabo, Johan Stander, der sad i vidneskranken for at fortælle sin version af den skæbnesvangre nat i februar sidste år, hvor Bladerunner skød og dræbte sin lyshårede kæreste, Reeva Steenkamp.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Naboen Johan Stander var sammen med sin datter Carice Viljoen de første, som Oscar Pistorius ringede til, efter atletikstjernen med fire skud havde dødelig såret sin kæreste gennem knapt et halvt år. Og også de første som så Oscar Pistorius og den døende kæreste:

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius afviser vanvittige anklager

- Det er et syn, jeg ikke ønsker at opleve igen, indledte Johan Stander sin fortælling, da han havde taget plads i vidneskranken.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/84307978ae6346c6bd197b486be66c98.jpg



Oscar Pistorius holder hånden for ørerne under retssagen mod ham (Foto: AOP)


- …den unge mand gå ned ad trappen med damen, med en ung kvinde. Det udtryk i hans ansigt: Han græder, han beder, han beder Gud om at hjælpe ham. Han var hysterisk, desperat, bedende. Det er svært at beskrive, lød det fra naboen, som ikke er i tvivl om, at Oscar Pistorius ikke skød og dræbte Reeva Steenkamp overlagt, men i stedet - som Oscar Pistorius også selv hævder - forvekslede hende med en indbrudstyv.

- Hans engagement for at redde den unge kvindes liv, da han stikkede fingrene i munden på hende (for at yde førstehjælp, red.), hvordan han bad hende om at blive hos ham… Jeg så sandheden den morgen. Jeg så den. Og jeg følte den, fortalte Johan Stander i vidneskranken.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius i gråd: Jeg skreg 'skrid for helvede'
Naboens datter, Carice Viljoen, tilføjede, at Johan Stander sad sammen med Oscar Pistorius og forsøgte at standse blødningerne fra Reeva Steenkamps alvorlige skudsår.

- Der var blod over det hele. Oscar forsøgte at standse blødningen i hendes hofte. Han spurgte mig 'Hvor er ambulancen', 'Hvor er ambulancen', forklarede Carice Viljoen fra sin plads i retsbygningen.

Nabo-datteren tilføjede, at Oscar Pistorius løb op på førstesalen for at hente Reeva Steenkamps taske, da ambulancefolkene havde efterspurgt identifikationspapirer på kvinden, som de netop havde erklæret død. Carice Viljoen valgte at følge med Oscar Pistorius op på førstesalen, fortalte hun i retten.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius indrømmer: Ja, jeg var jaloux

- Jeg var bange for, at han ville skyde sig selv.

Retssagen mod Bladerunner, som han kaldes grundet sine benproteser, begyndte 2. marts - og flere gange undervejs er retssagen blevet stoppet, fordi Oscar Pistorius brød sammen - enten på vidneskranken eller tilhørerpladsen. Han har grædt utallige gange, hulket og endda kastet op.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d34e9e7d4c434c61ba9b5c0eb99d6c5b.jpg



Oscar Pistorius i gråd - flere gange er sagen mod ham blevet afbrudt, fordi atletikstjernen er brudt sammen (Foto: AOP)


Men alt dét er ifølge en sydafrikansk journalist blot spil for galleriet.

Den sydafrikanske journalist Jani Allen udsendte i påsken et åbent brev, hvori hun hævdede, at Oscar Pistorius har fået hjælp af 'en nær ven' i, hvordan man græder, så han fremstod mere uskyldig under retssagen mod ham, der lige nu kører i den Sydafrikanske by Pretoria. Jani Allen beskrev i sit brev den vindende handicapløber som en 'falsk helt, der har forrådt folk og skuffet sine fans'.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius i gråd: Undskyld jeg dræbte jeres datter

- Oscar, jeg ser på dig, mens du jamrer og brækker dig i vidneskranken. Du repræsenterer virkeligt alt, hvad Vesten afskyr om hvide sydafrikanere, lyder det anklagende fra journalisten.

Oscar 'Bladerunner' Pistorius har indrømmet, at han skød og dræbte sin modelkæreste Reeva Steenkamp natten til den 14. februar 2013 i parrets hjem i Sydafrika. Men selv hævder sportsstjernen, at han dræbte sin kæreste ved en fejl, fordi han forvekslede hende med en indbrudstyv.

Anklageren i sagen Gerrie Nel og forsvareren Barry Roux har de sidste uger krydsforhørt Oscar Pistorius.

Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængsel på livstid.

Sponsoreret indhold