Hollywood6. juli 2016

Morddømte Bladerunner: Det skete der minut for minut dén dag

Den fallerede handicap-atlet Oscar Pistorius blev idag idømt seks års fængsel for mordet på sin modelkæreste Reeva Steenkamp tre år tidligere. Selv har Oscar Pistorius hele tiden fastholdt, at han skød og dræbte Reeve ved et uheld, fordi han forvekslede hende med en indbrudstyv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.03036086_1.jpg
 Foto: All Over

Selv har han hele tiden hævdet, at han skød og dræbte hende et uheld. Selv har han hele tiden fastholdt, at han var overbevist om, at han troede, det var en indbrudstyv, der gemte sig på parrets badeværelse.

Men anklagemyndigheden havde bestemt ikke samme opfattelse – og i dag blev den fallerede sydafrikanske sportsstjerne Oscar Pistorius idømt seks års fængsel for mordet på sin modekæreste Reeva Steenkamp i februar 2013.

Først var ”Bladerunner”, som Oscar Pistorius kaldes på grund af sine benproteser, blevet idømt en straf for uagtsomt manddrab, men i december sidste år blev det i stedet besluttet, at Oscar Pistorius skulle idømmes en straf for ”forsætligt drab”.

Det er denne dom, der er faldet i dag og som altså har betydet seks års fængsel til Reeva Steenkamp.

Dommeren mente altså, at Oscar Pistorius bevidst dræbte sin kæreste efter et skænderi i parrets hjem i Pretoria sent om natten 14. februar 2013.

Selv har Oscar Pistorius fastholdt, at han skød og dræbte hende ved et uheld.

https://imgix.seoghoer.dk/25.d39g0x.jpg

Kæresten Reeva Steenkamp døde i 2013 - skudt og dræbt af sin egen kæreste. Foto: All Over

SE og HØR har her lavet en tidslinje over, hvad Oscar Pistorius mener skete den skæbnesvangre nat 14. februar 2013:

Omkring 22:00: Oscar Pistorius og Reeva Steenkamp går i seng. Normalt sover Oscar i højre side af sengen, men denne aften sover han i venstre side på grund af problemer med skulderen. Oscar placerer sine benproteser og iPad i højre side, mens Reevas sandaler ligger ved venstre side af sengen.

I de tidlige morgentimer: Oscar vågner, fordi der er varmt i værelset. Reeva er også vågen og spørger ham 'Kan du ikke sove, Baba?'

Pistorius går ud af sengen uden sine benproteser på for at rette på gardinet ved vinduet. Han tager Reevas bukser, der ligger på gulvet, for at bruge dem til at dække et 'hul' ved gardinet.
Oscar hører lyden af et vindue, der bliver åbnet på badeværelset.

Efterfølgende siger Oscar, at han tror, det er en indbrudstyv.

Oscar, der stadig går på sine benstumper, tager sin pistol, der ligger i venstre side af sengen. Han hvisker til Reeva, at hun skal ringe efter politiet, hvorefter han går frem mod badeværelset med pistolen sigtet mod badeværelsesdøren.

Da han nærmer sig badeværelset, råber han, at vedkommende skal forsvinde ud af hans hus, hvorefter han igen råber til Reeva, at hun skal ringe efter politiet.

Han føler sig sårbar uden sine benproteser og 'overrumles af frygt', da det lyder som om, at badeværelsesdøren bliver åbnet. Oscar affyrer fire skud lige efter hinanden mod døren

Oscar går tilbage mod sengen, stadig med pistolen rettet mod badeværelset. Han hopper op i sengen, hvor han mærker efter, om Reeva stadig ligger i sengen. Da han opdager, at hun ikke er der, undersøger han, om hun har gemt sig på gulvet. Det gør hun ikke. Nu går det op for Oscar, at Reeva kan have været på badeværelset, da han skød.

Oscar går tilbage til badeværelset, hvor han opdager, at døren er låst.

Herefter render han tilbage til soveværelset, hvor han putter sine benproteser på, ruller gardinet fra og skriger "Gud hjælp mig!".

Han tager et cricketbat og banker et hul i badeværelsesdøren, så han får fat i låsen på den anden side, som han låser op.

Oscar finder Reeva liggende henover toilettet. Han begynder at græde.

Han løber tilbage til venstre side af sengen, hvor han tager telefonen og løber tilbage til Reeva.

Kl. 3:19 om natten ringer han efter en nabo.

Kl. 03:20 ringer han efter en ambulance.

Kl. 03:21 ringer han til sikkerhedsfolkene i ejendomskomplekset.

Oscar samler sin blødende kæreste op og bærer hende ned ad trapperne. Naboen, som Oscar har ringet efter, kommer og ser, at Oscar forsøger at genoplive Reeva.

Politi og ambulancefolk ankommer og beder Oscar om at blive i køkkenet, hvor de kort tid efter giver ham beskeden, at Reeva er død.

Oscar spørger politiet, om han må vaske sine hænder, fordi lugten af blod gør ham ilde tilpas. Omkring to timer senere beder han politiet om at tage de billeder af ham, som de skal, så han kan smide sit tøj, der er dækket af Reevas blod.

Se billeder fra sagen i galleriet herunder:

Nu har Oscar Pistorius fået sin dom

Sponsoreret indhold