Øv! Modern Family slutter snart

Foto: All Over Press

Familien Pritchett har taget verden med storm. 

Den skøre, anderledes og moderne familie kan samle millioner af TV-seere foran skærmen, og derfor vakte det også stor glæde, da det tidligere i år blev bekræftet, at der bliver optaget to sæsoner mere af den populære serie. 

Sæson 9 og 10 er altså i fuld gang med at blive færdiggjort, men så rammer den dårlige nyhed. 

Sæson 10 bliver nemlig med stor sandsynlighed også den sidste, vi får at se med den populære familie. 

Det siger medforfatteren Steve Levitan til Deadline

- Efter noget tid følte vi, at vi selv har kontrol over vores egen skæbne, og 10 lyder som et dejligt rundt tal, siger han. 

Det betyder altså, at det snart er slut med at se Phil, Claire, Jay, Mitch og alle de andre ende i skøre, vanvittige situationer. 

Selvom planerne for det sidste afsnit endnu ikke er helt planlagt, har Steve Levitan dog nogle bud på, hvordan serien nok kommer til at ende. 

Og det bliver altså ikke med store twists eller dødsfald til sidst, ligesom vi kender det fra andre serier. 

- Jeg tror, vi vil slutte showet på samme måde, som vi startede det i pilot-afsnittet - Med en stor familiebegivenhed, siger han. 

Igennem showet har vi set familien besøge mange forskellige steder i verden. Det gælder blandt andet Miami, Las Vegas, Australien og Hawaii. 

Indtil den sørgelige dag kommer, og vi må sige farvel til vores yndlingsfamilie, kan vi selvfølgelig glæde os over, at der er to sæsoner tilbage endnu. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close