Michelle Williams er blevet forlovet

Michelle Williams er blevet forlovet.

Michelle Williams er blevet forlovet.

Foto: All Over

Den Oscar-nominerede skuespiller Michelle Williams skal giftes med kæresten Andrew Youmans.

Det skriver det amerikanske ugeblad US Weekly.

Superstjernen kunne allerede ved årets Golden Globe-uddeling fremvise en flot diamantring, på det tidspunkt valgte hun dog at fortælle, at det bare var et pænt smykke, hun havde på.

Men det skulle altså være en forlovelsesring, skriver US Weekly, der har fået den glade nyhed bekræftet af flere kilder tæt på Michelle Williams. 

Michelle Williams og Andrew Youmans blev første gang spottet sammen i Rom sidste sommer, men parret har endnu ikke vist sig frem ved et offentligt arrangement. 

Artiklen fortsætter efter billedet


Andrew Youmans, Michelle Williams og Matilda. (Foto: All Over)

Det skyldes, at Michelle Williams har valgt at være mere end almindeligt privat omkring sit privatliv. En beslutning hun tog, da ekskæresten og faren til hendes barn, Heath Ledger, døde af en overdosis tilbage i 2008. 

Efter Heath Ledgers tragiske død fortalte Michelle ofte, hvordan dødsfaldet havde bragt hende i en dyb sorg

- Det er bare så sørgeligt. Når jeg vågner op om morgenen, fornemmer jeg, at der er forandring på vej… Sorg er som en flod i bevægelse. Dybt i mit hjerte er jeg en optimistisk person, men på en mærkelig måde bliver sorgen også større og større. Jo længere tid der går, jo mere savner man personen… Synes bare det bliver værre og værre, fortalte hun efter dødsfaldet

Michelle Williams har datteren Matilda, 12, sammen med Heath Ledger.

Det forventes, at Michelle Williams modtager endnu en Oscar-nominering i år for filmen "All the money in the world". Hun har været nomineret fire gange tidligere, hvilket gør hende til den mest nominerede kvindelige skuespiller, der er født i 1980'erne. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close