Michael Jacksons bror kritiserer nyt album

Selv om det snart er fem år siden, at kongen af pop trak vejret for sidste gang, dukker der stadig nyt musik op fra ikonet. Således indeholder det nye MJ-album "Xscape" flere sange, som aldrig før er udgivet.
LÆS OGSÅ: Michael Jackson genopstår
Men Michael Jacksons bror Jermaine er utilfreds med det nye album. Han mener nemlig, at han og de andre medlemmer af det oprindelige Jackson-famlieband, Jackson Five, burde have produceret musikken. I stedet har Timbaland og Justin Timberlake stået for at trykke på knapperne i studiet.
Det skriver Female First.

Michael Jackson ved en koncert i Stockholm sommeren 1992 (Foto: All Over)
- Det originale Jackson Five tilbage på et album sammen. Hvad er der galt med det? Jeg har ingenting imod Timbaland, men det burde have været os, der producerede albummet, siger Jermaine Jackson til TMZ.
LÆS OGSÅ: Lady Gaga åbner Jackson-museum
Jackson-broren indrømmer dog, at "Xscape" er et album af høj kvalitet. Selv om han endnu ikke har hørt alle numrene.
LÆS OGSÅ: Michael Jackson-fans får enestående erstatning
- Jeg har hørt nogle af sangene, og jeg elsker "Xscape". Men jeg har ikke hørt hele albummet endnu, så jeg har ikke nogen mening om det, siger den 59-årige sanger og bassist.
"Xscape" indeholder otte numre og bliver udgivet den 13. maj.