Hollywood6. marts 2018

Mel B anklager sin eksmand: Tvang datter til at se halshugningsvideoer

Det er ikke ligefrem et godt forhold, Melanie Brown har til sin eksmand, som hun også har en fælles datter med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mel-b.jpg
 (Foto: All Over Press)

Spice Girls-stjernen kæmper ihærdigt for, at hendes eksmand Stephen Belafonte ikke længere skal have lov til at se hendes datter.

Hun søgte om skilsmisse for 10 år siden, og allerede dengang kom hun med en række anklager om brutal adfærd fra Belafonte.

Dengang fortalte hun, at han havde udsat hende for psykisk og fysisk vold, og at han havde bedøvet hende og udnyttet hende seksuelt. Sagerne endte med et forlig.

Men nu er der kommet endnu flere anklager på bordet. Det skriver People.

Ifølge mediet fremgår det af nogle retsdokumenter, at Melanie Brown anklager sin eksmand for at have vist hendes tre døtre videoer af Islamisk Stat, der halshugger personer.

Melanie Brown har døtrene Phoenix, 19, Angel, 10 og Madison på seks år, som er den eneste, som Stephen Belafonte er far til.

- Mens jeg ikke var tilstede, syntes Stephen, at det ville være sjovt eller lærerigt (jeg ved det stadig ikke), at vise IS-halshugningsvideoer.

- Det var fuldstændig upassende at vise til så små piger, der ikke ved, hvad der foregår i de videoer. Angel har flere gange fortalt mig om videoerne, og at hun var bange og skræmt over, at Stephen ville udsætte hende for så grusomme billeder, lyder det fra Mel B i retsdokumenterne.

Efterfølgende har Angel, som Brown har med Eddie Murphy, været til psykolog flere gange.

Det har resulteret i, at Mel B nu forsøger at få fjernet samværet mellem Stephen Belafonte og Angel. Spice Girls-stjernen har fortalt, at Stephen forsøgte at få kontakt til Angel ved at give en bamse til sin biologiske datter Madison, hvori der lå et telefonnummer til ham.

Den ældste datter Phoenix støtter sin mor i anklagerne.

- Han fik os alle til at se på mænd, der blev halshugget med motorsav af IS, mens vi var i køkkenet, og han lavede mad, fortæller Phoenix, der også siger, at hun aldrig kom godt ud af det med Stephen, fordi han blandt andet kunne finde på at kalde hende navne som "retaderet" eller "dum".

Se billeder af Mel B og Stephen Belafonte herunder:

Mel B og Stephen Belafonte (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold