Hollywood12. april 2016

Megan Fox er gravid

Megan Fox chokerer! Hun er nemlig gravid ...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.18617172.jpg
 Foto: AOP

I går, mandag den 11. april 2016, dukkede 29-årige Megan Fox op til CinemaCon, og her overraskede hun alle ved at vise en meget gravid mave frem!

Nu er der jo ikke noget mærkeligt i, at en Hollywood-stjerne er gravid, men når man så tilføjer, at Fox i august 2015 blev skilt fra "Beverly Hills 90210"-stjernen Brian Austin Green, så bliver det hele straks en smule mere mærkeligt.

For hvem er faderen til Fox' barn?

En kilde tæt på skuespilleren bekræfter til People, at Megan Fox skal være mor for tredje gang, men i skrivende stund er det endnu ikke kommet frem, hvem der er far til hendes barn.

Den oplagte kandidat som far til Fox’ barn er eksmanden Brian Austin Green, 42. Selv om parret er skilt, er de jævnligt blevet set sammen, så måske har parret fundet ud af, at de alligevel ikke kan leve uden hinanden.
Men lige nu har hverken Fox eller Austin Green be- eller afkræftet, at de er sammen igen og venter barn. Parret har i forvejen sønnerne Noah på tre og Bodhi på to.

Sponsoreret indhold