Hollywood16. november 2018

Medlem af Backstreet Boys kæmper dagligt med alkoholmisbrug

Medlem af Backstreet Boys er røget af vandvognen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/backstreet-boys-16112018.jpg
 Foto: Mega

Backstreet Boys-medlemmet AJ McClean er langt fra "clean", når det kommer til alkohol.
Den nu 40-årige boybandstjerne har tre gange været indlagt til alkolafvænning. Første gang var i 2001, og sidste gang var i 2011. Stjernen fortæller i et åbenhjertigt interview med People om sit misbrug og sin afhængighed, som han kæmper med dagligt. - Det, der er interessant med at forblive ædru og at have familie og børn er, at du alligevel altid må sætte dig selv i første række, for at forblive ædru - og det har været en kamp for mig, siger AJ McClean til People. – Jeg er heller ikke flov over at fortælle til dig og læserne, at jeg har haft et tilbagefald og har været røget tilbage på flasken. Det er ingen hemmelighed, at det er en sygdom, og at det er en daglig kamp, siger han.
https://imgix.seoghoer.dk/aj-mcclean-16112018.jpg

AJ McClean har været indlagt til afvænning tre gange. (Foto: Mega)

AJ McClean, der har to døtre med hustruen Rochelle, siger, at hans familie er en stor støtte for ham. Samtidig siger han, at det er svært for ham at skulle sætte sine egne behov over resten af familiens, og at han skal tænke på sig selv først. – Jeg vil gerne gøre alle tilfredse og have, at alle har det godt. Jeg tror, meget af det kommer fra, at jeg er kunstner, som gerne vil gøre mit publikum tilfreds. Hvis man gør for meget for at gøre andre tilpas, glemmer du at passe på dig selv, og så mister du dig selv. Det er sket for mig flere gange, siger AJ McClean. Selv om det er svært at finde balancen, er hustruen og døtrene på to og seks, det der får ham til at ville fortsætte med at være ædru. – Inden jeg blev far, forstod jeg ikke, hvorfor Brian og Kevin fra bandet ville hjem så hurtigt som muligt, efter at en koncert var overstået. Jeg var klar til at blive og feste videre. Nu er jeg den, der hopper på morgenflyet klokken 06 hjem til Los Angeles, fordi jeg ikke kan vente med at komme hjem. Det blev for nylig klart, at Backstreet Boys næste år skal ud på verdensturné, som bringer dem til Royal Arena på Amager den 8. juni.

Sponsoreret indhold