Backstreet Boys kommer til Danmark

Backstreet Boys blev dannet i 1993 og lever stadig i bedste velgående.

Backstreet Boys blev dannet i 1993 og lever stadig i bedste velgående.

Foto: MEGA

Hvis du i din ungdom sang med på "I Want It That Way" og "Quit Playing Games (With My Heart)", kan du godt begynde at glæde dig til sommer. 

Koncertarrangøren Live Nation har netop meddelt i en pressemeddelelse, at Backstreet Boys til sommer kommer til Danmark. 

Nærmere bestemt skal du sætte kryds i kalenderen den 8. juni, hvor 90'er boybandet indtager Royal Arena på Amager i København. 

Billetterne bliver sat til salg fredag den 16. november. 

Bandet, der består af Nick Carter, AJ McLean, Howie Dorough, Kevin Richardson og Brian Littrell, udgiver den 25. januar albummet "DNA", der bliver deres tiende studiealbum. 

Og det er bandets "DNA World Tour", der bringer dem forbi Danmark. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close