Læs også
Hollywood8. august 2018
Matthew Perry hastet på operationsbordet
"Friends"-stjernen, Matthew Perry, indlagt med en perforeret mavetarmkanal
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press
Den tidligere "Friends"-stjerne Matthew Perry blev tirsdag hastet på hospitalet, og røg på operationsbordet for at afværge en potentielt livstruende situation.
Det skriver flere amerikanske medier. Den 48-årige skuespiller blev indbragt akut med en perforeret mavetarmkanal og blev straks kørt ind på en operationsstue.
Om der er gået hul på på Perrys mavesæk, på tynd- eller tyktarmen er ikke blevet oplyst. TMZ har talt med en repræsentant for Perry, der bekræfter hasteindlæggelsen. - Matthew sætter pris på bekymringen for hans helbred, men beder om fred og ro til at komme sig over operationen, siger repræsentanten.
Læs også
Matthew Perry: Sådan blev jeg ædru
En perforeret mavetarmkanal er stærkt smertefuldt og kan ubehandlet føre til en livstruende infektion. Matthew Perry har igennem flere årtier kæmpet med stof- og alkoholmisbrug og har flere gange været indlagt til afvænning.
Læs også
Hjemme hos Matthew Perry
Han har to gange - i 1997 og 2001 - været indlagt til afvæning for misbrug af det smertestillende middel Vicodin. Han har til tider fremstået overvægtig og oppustet på grund af sin usunde livsstil og sit misbrug og har selv tidligere udtalt, at han har svært ved at erindre optagelserne af tre af de ti sæsoner af "Friends".
Læs også
Kan du genkende ham? Sådan ser ‘Chandler’ ud i dag
I 2013 fortalte han til ABC News om sit misbrug og kampen mod at blive stof- og alkoholfri. - Den overvejende del af mit misbrug drejede sig om alkohol, og så var der opiater (eksempelvis heroin, red.). Jeg troede, at jeg var god til at skjule det for andre, men de var udemærket klar over, at jeg havde et problem. Når jeg ser tilbage på det i dag, er det skræmmende. Jeg var en syg mand, sagde Perry i 2013.
Læs også
"Venner"-stjerne: Fed forvandling
Matthew Perry opnåede berømmelse over hele verden for sin rolle som Chandler Bing i "Friends", hvor han spillede over for Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer.