Hollywood1. februar 2018

Ensom og buret inde: Mark Sallings sidste dage

Den amerikanske ”Glee”-skuespiller Mark Salling blev tirsdag fundet død, blot 35 år. Dødsfaldet kommer efter en turbulent og ensom tid for skuespilleren, der var tiltalt for besiddelse af omfattende mængder børneporno. Nu står kilder frem med rystende detaljer om hans allersidste dage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mark_salling_front.jpg
 (Foto: All Over)

Tirsdag blev den amerikanske skuespiller Mark Salling fundet død nær et udtørret vandløb i Sun Valley i Californien.

Den 35-årige skuespiller, kendt fra musicalkomedieserien ”Glee”, havde valgt at tage sit eget liv efter nogle turbulente og ensomme år for skuespilleren, der tilbage i december 2015 blev anholdt og sigtet for besiddelse af omfattende mængder børneporno.

Nu fortæller en anonym kilde tæt på den afdøde stjerne om hans sidste tid. I et interview med E! News fortæller kilden, der ikke ønsker at stå frem med navn, at skuespilleren ”havde buret sig fuldstændigt inde” den sidste tid.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.23360153.jpg
 (Foto: All Over)

Mark Salling havde ifølge familiemedlemmer forsøgt selvmord flere gange. Foto: All Over

- Han isolerede sig selv i huset i Sunland, og han var et meget deprimeret og ensomt menneske, tilføjer kilden over for E! News.

Det er da også tidligere kommet frem, at Mark Salling under et retsmøde afslørede, at han var i medicinsk behandling for en svær depression – og at han også tidligere havde forsøgt at tage sit eget liv.

Så sent som i august sidste år skar han sine håndled over i et forsøg på at gøre en ende på sit liv.

Familiemedlemmer har ifølge Daily Mail udtalt, at Mark Salling har flere selvmordsforsøg i bagagen, før at det altså til sidst lykkedes ham at tage sit eget liv ved at hænge sig fra et træ i Sun Valley i Californien.

Det var Mark Sallings familie, der natten til tirsdag lokal tid meldte Mark Salling savnet, efter at de ikke havde hørt fra ham eller kunne komme i kontakt med ham fra klokken 23.30 aftenen før.

Politiet fandt hans sorte Nissan Infiniti parkeret tæt ved det udtørrede vandløb i Sun Valley, hvor de kort efter fandt liget af ham. Han havde været død i flere timer og var formentlig allerede død, da hans familie meldte ham savnet klokken 3 om natten.

https://imgix.seoghoer.dk/7.08938632.jpg

Politiet fandt hans sorte Nissan Infiniti parkeret - kort derfra fandt de liget af ham. Foto: All Over

Retsmedicineren har endnu ikke aflagt en endelig rapport over årsagen til Mark Sallings død, men politiet har allerede udtalt, at der ikke ligger en forbrydelse bag hans død.

Mark Salling medvirkede i seks sæsoner af den populære ”Glee”-serie, hvor han spillede rollen som bad-bay-fyren Noah ”Puck” Puckerman.

I december 2015 blev han anholdt og sigtet for besiddelse af omfattende mængder børneporno.

Det var en ekskæreste, der tippede politiet om sagen.

I alt fandt politiet 25.000 billeder med børnepornografisk indhold, 600 videoer med børnepornografisk indhold samt omkring 29.000 billeder med børneerotisk indhold.

https://imgix.seoghoer.dk/7.08938124.jpg

Politiet bærer liget af Mark Salling væk. Foto: All Over

Under de indledende retsmøder, hvor Mark Salling blev tiltalt i sagen, kom det frem, at han havde forsøgt at skjule sine billeder og videoer ved at ændre sin IP-adresse.

Det kom også frem, at Mark Salling havde organiseret de mange tusinde billeder i forskellige mapper med forskellige navne.

- Billederne var organiseret med navn og mapper. For eksempel var der billedserier, der hed ”Pigens navn, 2 år”, ”Pigens navn, 3 år”, blev der læst op i retten.

Han havde ligeledes en manuel på sin bærbare computer, der beskrev, hvordan voksne mænd kunne have samleje med børn helt ned i tre års alderen. Mark Salling havde kaldt manualen for ”jazzguide”.

Mark Salling nægtede sig i første gang skyldig i børnepornosagen, men tilstod til sidst. Han stod til en fængselsstraf på mellem fire og syv år, og dommen skulle efter planen have været afsagt 7. marts.

Du kan se billeder af skuespilleren i galleriet herunder:

Mark Salling fundet af politiet

Sponsoreret indhold