Hollywood30. januar 2018

Anklaget for børnepornografi: Nu er "Glee”-stjerne fundet død

Den amerikanske ”Glee”-skuespiller Mark Salling, der i december sidste år erkendte at have været i besiddelse af betydelige mængder børneporno, er død i en alder af blot 35 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.20697976.jpg
 Foto: All Over

Den amerikanske skuespiller Mark Salling, kendt fra blandt andet TV-serien ”Glee”, er tirsdag fundet død ved en flod.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Mark Salling, der i december sidste år erkendte at have været i besiddelse af betydelige mængder børneporno, har ifølge mediet taget sit eget liv.

Mark Salling blev fundet hængende fra et træ, og politiet udtaler, at man ikke betragter dødsfaldet som mistænkeligt.

Mark Salling blev blot 35 år.

Han blev ifølge det amerikanske medie fundet død på en baseball-bane tæt ved en flodbred i Sunland tirsdag – få uger før, at han skulle have modtaget dom i sagen omkring børnepornografi.

Det var angiveligt familiemedlemmer, der meldte skuespilleren savnet natten til tirsdag lokal tid. Politiets undersøgelser ledte dem til baseball-banen ved floden, hvor han blev fundet død.

Mark Salling stod til en fængselsstraf på mellem fire og syv år, og dommen skulle efter planen have været afsagt 7. marts.

Skuespilleren blev anholdt i december 2015 efter en afdeling, der efterforsker børneporno hos Los Angeles politi, blev tippet om, at Salling havde en stor samling af børneporno i sit hjem i Sunland i Californien.

Myndighederne fandt mere end 50.000 fotos og videoer på hans bærbare computer og yderligere 4.000 på en eksterne harddisk.

Ifølge anklagemyndigheden var der børn helt ned til 12 år på billederne.

I begyndelsen erklærede Mark Salling sig uskyldig i alle anklager, men i december sidste år erkendte han sig skyldig i samtlige forhold i anklageskriftet.

I den forbindelse fortalte han også, at han var begyndt at tage stærk medicin mod depression.

Du kan se billeder af Mark Salling i galleriet herunder:

Mark Salling - billeder af ham

Sponsoreret indhold