Hollywood18. oktober 2017

Manson genstarter fejde med Bieber: Jeg slås ikke med piger

Marilyn Manson har genstartet den fejde med Justin Bieber, som han ellers havde lagt i graven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/biebermanson.jpg
 Foto: All Over

I september startede lidt af en fejde mellem Justin Bieber og Marilyn Manson.

Bieber havde nemlig valgt at iføre sig en T-shirt med Marilyn Mansons billede på, ligesom Bieber også havde sat T-shirten til salg på sin verdensturné, og det var umiddelbart ikke noget, som Manson var ovenud lykkelig for.

- Jeg mødte ham på en fancy bar, hvor en masse kendte kommer. Og jeg så en lille pige i en pink hættetrøje og med blond hår, og det viser sig, at det er Bieber, fortalte Manson i september til Billboard.

- Jeg sætter mig ned og siger: "Hey, så du havde min T-shirt på på scenen." Og han(Bieber, red.) er et af de mennesker, der dasker til dig, når de taler, og han når dig til penishøjde. Og så siger han: "Jeg gjorde dig relevant igen", fortalte Manson ligeledes i interviewet

Efterfølgende valgte Justin Bieber at sige undskyld til Marilyn, ligesom han også valgte at betale et ukendt beløb til sangeren for at have brugt hans ansigt på T-shirten.

Så skulle man umiddelbart tro, at den historie var ude af verden. Og det var den egentlig også.

Altså lige indtil at Marilyn Manson valgte at kommentere sagen endnu en gang i et radiointerview.

Her blev Marilyn Manson spurgt indtil fejden, og hvorfor han have afsluttet den.

- Jeg kan ikke lide at slås med piger, så jeg har ikke lyst til at slås med Justin Bieber, sagde Marilyn i interviewet.

Han blev også spurgt ind til, hvad han troede, Bieber havde tænkt i situationen, da de mødte hinanden på baren.

- Jeg ved det ikke, for jeg ved ikke, hvordan det er at have hjerne som et egern, var Marilyns svar.

Og så kan man ellers sige, at fejden var blusset op igen.

Marilyn Manson blev kvæstet for to uger siden

Det er ikke mere end et par uger siden, at Marilyn Manson sidst trak overskrifter. Men det var af en helt anden årsag.

Han blev nemlig kvæstet af en scenedekoration, da han gav koncert i New York.

Marilyn Manson måtte efterfølgende aflyse ni koncerter i kølvandet på ulykken.

- Marilyn Manson kommer til at udskyde ni koncerter begyndende med den, han skulle have spillet i Boston den 2. oktober og frem til og med koncerten i Houston den 14. oktober. De udskudte koncerter spilles på et senere tidspunkt. Marilyn Manson håber at være tilbage på scenen snart, sagde repræsentant til musikmagasinet RollingStone efter ulykken.

Ulykken har dog ikke haft indflydelse på Mansons kommende danske koncert.

Den 48-årge kontroversielle rocksanger er således klar til at blæse taget af Helsingør, når han gæster den sjællandske by den 15. november 2017 på Kulturværftet i Hal 14.

Du kan se billeder af Bieber fra baby til badboy i galleriet herunder

Justin Bieber fra Baby til Badboy

Sponsoreret indhold