Marilyn Manson kvæstet under koncert

Marilyn Manson blev kvæstet af en stor scenedekoration, der væltede ned over ham.

Marilyn Manson blev kvæstet af en stor scenedekoration, der væltede ned over ham.

Foto: All Over Press

 
 
Den amerikanske sanger og musiker Marilyn Manson er indlagt på et hospital, efter at han i aftes blev kvæstet af en scenedekoration, der væltede ned over ham under en koncert Hammerstein Ballroom i New York City.
 
Det var en dekoration udformet som to gigantiske pistoler, der kollapsede og væltede ned over den 48-årige sanger cirka en time inde i koncerten.
 
Manson var i gang med at fremføre "Sweet Dreams (Are Made of These)" og bevægede sig mod bagområdet af scenen og hev lidt i dekorationen, som tilsyneladende ikke var ordentlig fastgjort, da den sekundet efter væltede ned over ham.
 
Scenefolk løb til og fik løftet dekorationen væk fra sangeren.
 
Men Marilyn Manson  blev liggende på gulvet i flere minutter efter ulykken, mens scenefolkene råbte på 'is' til nedkøling af sangerens skader.
 
Først blev koncerten udsat, men det stod hurtigt klart, at Manson ikke kunne fortsætte, og resten af koncerten blev derfor aflyst.
 
- Marilyn Manson blev kvæstet i slutningen af sit fantastiske show i New York City, og han bliver behandlet på et lokalt hospital, siger en repræsentant for sangeren til Rolling Stone.
 
Manson lå på en båre, da han blev kørt ud til den ventende ambulance.
 
Det var hans tredje af en turné på 42 koncerter i USA, og det er endnu uvist, hvilke konsekvenser ulykken får for resten af turnéen.
 
Han skal efter planen senere til Europa og Danmark, hvor han forhåbentlig bliver klar til at blæse taget af Helsingør, når han gæster den sjællandske by den 15. november 2017 på Kulturværftet i Hal 14.
 
Neden for kan du se en videosnas af ulykken optaget af en koncertgænger, og en anden har tweetet et billede af Manson på båren på vej mod ambulancen.
 
 
 
 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close