Hollywood5. maj 2017

Efter KÆMPE vægttab: Mama June genskaber sit Baywatch-foto

To år efter at Mama June lod sig fotografere i den ikoniske, røde Baywatch-badedragt, gør hun det igen. Denne gang er hun 137 kilo lettere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled-1_56.jpg
 Foto: All Over

I sommeren 2015 lod Mama June, kendt fra den amerikanske reality-serie "Here comes Honey Boo Boo", sig forevige i den legendariske, røde Baywatch-badedragt.

Nu, to år senere, er der sket ufatteligt meget for TV-stjernen.

Hun har nemlig smidt hele 137 kg, efter hun har været igennem flere krævende operationer.

Så hvad er mere oplagt, end at hun endnu en gang lader sig fotografere i den røde badedragt?

Det har hun, ifølge E!News, gjort, fordi hun gerne vil vise, at hun er helt klar til sommeren.

Det er da også forståeligt, at hun gerne vil vise sin nye krop frem. Hun har nemlig brugt mere end en halv million kroner på de mange operationer, der har gjort, at hun i dag vejer 75 kilo.

Før hun gennemgik den store operation var hun helt oppe omkring 210 kilo.

Den store forvandling har de amerikanske TV-seere kunnet følge i programmet "Mama June: From not to hot".

Du kan se hele Mama Junes vilde forvandling i galleriet herunder

Mama Junes vilde vægttab

Sponsoreret indhold