Hollywood3. juli 2017

Luke Skywalkers lyssværd solgt for 2,9 millioner

Robot fra Star Wars gik for hele 18 millioner kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kamp.jpg
 Foto: All Over Press

Der er penge i gammelt 'film-ragelse' - mange penge.

Således indbragte det lyssværd, Luke Skywalker kæmpede med mod Darth Wader i Star Wars-filmen 'The Empire Strikes Back' hele 2,9 millioner kroner ved en auktion forleden.

Sværdet blev købt af Ripley's Believe It or Not!, der kommer til at udstille sværdet i USA, så du kan komme helt tæt på det, hvis du er på de kanter.

En anden genstand fra Star Wars-universet indbragte endnu flere millioner på auktionen.

https://imgix.seoghoer.dk/svaerd_0.jpg

Luke Skywalkers lyssværd fra 'The Empire Strikes Back'. (Foto: All Over Press)

Det var den 110 centimeter høje robot R2-D2, der trods kipnapninig, afbrænding og hvad den ellers har været udsat for i filmene, indbragte 17,9 millioner kroner.

Køberen af R2-D2 ønsker at forblive anonym, så hvad der skal ske med robotten er indtil videre uvist.

En konsol fra kommandobroen i science fiction-serien Star Trek var også til salg på auktionen.

Selv om Donald Trumps popularitet i USA er faldende blev der også solgt en Trump-effekt på auktionen.

Det var en invitation til Trumps 50 års fødselsdag sendt til skuespilleren Loni Anderson tilbage i 1996. Det er uvist, hvor meget køberen betalte for den 21 år gamle fødselsdagsinvitation.

Se invitationen og andre effekter fra auktionen i galleriet herunder:

Luke Skywalkers lyssværd, juli 2017

Sponsoreret indhold