Hollywood11. juli 2018

Louis Tomlinson skal være "X Factor"-dommer

Den 26-årige One Direction-stjerne vender tilbage til der, hvor det hele startede. Denne gang skal han dog selv være en af dommerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5465040bx.jpg
 Foto: All Over

Louis Tomlinson er på vej til at sætte sig i dommerstolen i den britiske udgave "X Factor".

Her får han selskab af flere andre prominente navne.

Det skriver den britiske avis The Mirror.

Der kommer til at være en stor udskiftning i dommerpanelet i den britiske udgave af "X Factor", når programmet bliver sendt til efteråret.

Simon Cowell vil som altid være at finde i panelet, men i år bliver der lavet flere udskiftninger.

En af dem er altså Louis Tomlinson, men også Robbie Williams og hans kone Ayda Field skulle være på vej til dommerbordet.

Dermed bliver det første gang nogensinde, at der kommer til at være tre mænd og bare en enkelt kvinde i dommerpanelet i den britiske udgave at det populære TV-show.

Det er ikke første gang, at Louis Tomlinson vender tilbage til det TV-show, der gjorde ham berømt.

Han var nemlig en del af "Judges House" tilbage i 2015, hvor han hjalp Simon Cowell i udvælgelsesprocessen.

- Louis er en meget stor del af "X Factor"-familien. Han er en tæt ven og vil blive en fantastisk dommer. Simon var mentor for One Direction og skrev kontrakt med dem på SyCo Records. Nu er han ansvarlig for Louis' solokarriere, fortæller en insider til The Mirror.

Venskabet mellem Simon Cowell og Louis Tomlinson viste sig fra sin bedste side, da Louis tilbage i 2015 blev far for første gang. - Jeg sagde bare: "Nyd det". Hvis jeg havde været på hans alder, og nogen sagde: "Du skal have et barn", så er jeg ikke sikker på, hvordan jeg ville tackle det, men han ringede til mig, og jeg sagde: "Når du har omfavnet det, vil du blive overrasket over, hvor meget du vil elske det, og det vil ændre dit liv til det bedre". Og sådan er det, fortalte Simon Cowell i "Good Morning Britain" tilbage i 2015.

Sponsoreret indhold