Hollywood15. februar 2018

Liz Hurley om frække billeder: Min søn tager dem

Det er den 52-årige model Elizabeth Hurley fortæller, at det er hendes 15-årige søn, der fotograferer hende i ganske få klæder
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/39_19.jpg
 (Foto: All Over Press)

Efter skuespilleren og modellen Elizabeth Hurley eller Liz, som hun ofte bliver kaldt, afslørede, at det er hendes 15-årige søn, som er fotografen bag en række af hendes bikinibilleder, er hun blevet udsat for en shitstorm.

Billederne har både vakt foragelse blandt medier og andre kendte. Det skriver Daily Mail.

Blandt andre TV-værten Christine Lampard langer ud efter den 52-årige mor og siger, at hun har ondt af hende.

- Han siger sikkert "Åh mor, ikke igen", siger tv-værten om den 15-årige søn Damian i et amerikansk talkshow og fortsætter:

- Det er virkelig mærkeligt, virkelig mærkeligt. Hold dig til at få dine venner til at tage den slags billeder, lyder det.

Elizabeth Hurley afslørede fotografen bag billeder, da hun blandt andet lagde et billede op, hvor man også kunne se Damians skygge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brugere på sociale medier har også givet Hurley en ordentlig omgang. De mener, at det er tåkrummende og forfængeligt, at "Gossip Girl"-skuepsilleren får sin teenagedreng til at tage billeder af sig i bikini.

- Jeg kan ikke lade være med at krumme tæer over det her. Jeg synes ikke, at nogen søn skal tage sexede billeder af sin mor, skriver en bruger.

- Forestil jer, hvis det var en 15-årig pige, der tog billeder af sin far? Lidt mærkeligt, skriver en anden.

Men ikke alle er forarget over Elizabeth Hurleys valg af fotograf.

Skuespiller og model Lizzie Gundy bakker hende op ved at poste et billede af sig selv i bikini på Twitter, og til billedet skriver hun:

- Min søn tager også bikinibilleder af mig! Han tager altid de bedste billeder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men det er ikke Damian, der tager alle billederne af skuespilleren.

- Damian tager helt sikkert nogle, men jeg har også andre venner, som jeg kan lokke til det, fortæller hun til The Sun.

Damian er Elizabeths eneste barn. Hans far er forretningsmanden og filminstruktøren Steve Bing, som nægtede at være Damians far, da han blev født i 2002.

Men senere har en DNA-test afsløret, at det faktisk er Steve Bing, som er far til Damian.

Hugh Grant er gudfar til Damian.

Ligesom sin mor har Damian valgt at blive skuespiller. Han har blandt andet en rolle i den Australske serie "Neighbours" og den amerikanske "The Royals".

Sponsoreret indhold