Hollywood26. juli 2018

Se strandløven her: Leonardo DiCaprio på ”The Beach”

Leonardo DiCaprio hoppede i bølgen blå (og spillede volleyball), da han forleden tilbragte tid på populære Malibu Beach i Californien. Se alle billederne her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/leonardo_dicaorio.jpg
 (Foto: All Over)

Han smeltede pigehjerter i tusindvis, da han i smed overtøjet og fandt den fortryllende strand i ”The Beach”.

Og livet på stranden er stadig noget, som den 43-årige Hollywood-stjerne og Oscar-vinder nyder godt af – også selv om han ikke længere smider overtrøjen og slås med hajer i vandet (og selv om kroppen og mavsen er blevet en smule mere fyldig).

https://imgix.seoghoer.dk/the_beach.jpg

Leonardo DiCaprio som vi husker ham fra filmen "The Beach". Foto: All Over

Forleden nød Leonardo DiCaprio tid på den populære Malibu Beach i Californien, og med ham var vennen Scott Eastwood.

Foruden enkelte svalende dukkert i havet nød venneparret også godt af et spil volleyball sammen med tøserne.

Du kan se strandbillederne i galleriet herunder:

Leonardo DiCaprio på Malibu Beach i juli 2018

Det er ingen hemmelighed, at den 43-årige stjerne foruden strand også elsker (yngre kvinder). Leonardo DiCaprio har således datet piger, der var væsentligt yngre end ham selv.

Og den seneste skønhed, som Leonardo har kapret, er da også af den ganske yngre model. I foråret blev den 43-årige ”The Revenant”-stjerne således foreviget i en hed hyggestund med den blot 20-årige argentinske model og skuespiller Camila Morrone.

https://imgix.seoghoer.dk/leo_ny.jpg

Leo i hed hyggestund med den 20-årige argentinske model og skuespiller Camila Morrone. Foto: All Over

Parret både krammede og stod særdeles tæt, da de begge deltog i Coachella-festivalen i Indio, Californien.

Det var tilbage i januar, at Leonardo DiCaprio for første gang blev kæden sammen med den 23 år yngre argentinske skønhed, og en måned efter valgte den 43-årige skuespiller at tage sin unge model med, da han deltog i Ellen Degeneres' 60 års fødselsdag, der blev afholdt i The Lot Studios i West Hollywood.

Camila Morrone d fem år yngre end den dejlige danske Hillerød-pige, Nina Agdal, der i et års tid var kæreste med Leonardo, så noget tyder efterhånden på, at Oscar-vinderen fra 'The Revenant' ikke kan få kvinderne unge nok.

https://imgix.seoghoer.dk/nina-leo.jpg

Nina og Leo fotograferet mens de stadig var sammen. (Foto: All Over Press)

Og omvendt har Camila heller ikke kærligheden til ældre mænd fra fremmede. For hendes mor, Lucila Solá, der er 38 og således fik Camila i en ganske ung alder, danner par med skuespilleren Al Pacino, der er 77 år gammel. Og skulle Leonardo tage forholdet til Camila så langt, at han skal møde hendes familie, er han således fem år ældre end sin svigermor. Før Nina Agdal har Leonardo DiCaprio datet dejlige kvinder som eksempelvis Kelly Rohrbach, Blake Lively, Rihanna, Gisele Bündchen og Bar Refaeli.
https://imgix.seoghoer.dk/nina-i-bad.jpg

Dejlige danske Nina var sammen med Leonardo i det meste af et år. (Foto: All Over Press)

Leonardo DiCaprio har ikke kommenteret forholdet til Camila Morrone, men han nåede heller aldrig officielt at kommentere forholdet til Nina, selv om de var sammen i næsten et år.

Sponsoreret indhold