Hollywood12. oktober 2018

Kim Kardashian får hug: Lader 5-årig datter gå med makeup

Kim Kardashian er for nylig blevet fotograferet sammen med sin fem-årige datter, der har makeup på - og det er ikke faldet i god jord hos hendes mange fans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega283732_002.jpg
 Foto: MEGA

Et billede, hvor Kim Kardashians fem-årige datter North West har øjenskygge og foundation på, har fået den 37-årige realitystjernes mange millioner følgere op i det røde felt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kim Kardashian har lagt et billede af mor og datter på sin Instagram, hvor man kan se, at lille North har orange øjenskygge på øjenlågene og foundation i ansigtet.

Og at moderen til tre lader sin datter gå med makeup, får kritikken til at hagle ned over hende i kommentarfeltet.

- Stop med at lade den baby gå med makeup. Og for at gøre det værret, så er det to nuancer for lyst. Hjælp hende med at omfavne sin naturlige skønhed, som enhver unge prinsesse bør gøre, lyder det fra en harm følger.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/north-makeup.jpg
 (Foto: MEGA)

North Wests øjenskygge matcher kjolen. Foto: MEGA

- STOP med makeup-tingen med North, lyder det fra en anden forarget fan.

- Hun er kun fem, mand, lyder det fra en anden.

Det er dog ikke alle, der kan se det slemme ved, at Kim Kardashian lader sin ældste datter, der også netop har haft sin debut på catwalken, gå med sminke.

- Jeg synes, det er okay. Enhver lille pige vil gerne lege klæd-ud. Jeg synes, det er op til Kim, om hun vil lade North have makeup på, lyder det fra en følger.

I slutningen af september havde North West sin debut på catwalken.

Sponsoreret indhold