Hollywood10. september 2017

Galleri: Kylie Jenners vilde forvandling

Den yngste "Keeping up with the Kardashians"-stjerne, Kylie Jenner, har i den grad været igennem en forvandling, siden hun for ti år siden første gang dukkede op på de amerikanske TV-skærme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled-1_98.jpg
 Foto: All Over

Der er sket meget for Kylie Jenner, siden hun for ti år siden første gang dukkede op på de amerikanske TV-skærme.

Hun har startet sit eget firma, hun har fået sit eget realityshow, hun er på vej til at blive den bedst tjenende af Kardashian-søstrene, og så har hun gennemgået lidt af en forvandling.

For der er langt fra den fregnede lille pige, som Kylie var, de første år af "Keeping up with the Kardashians", til det stilbevidste modeikon, som hun er i dag.

I sit program "Life of Kylie" har hun tidligere været inde på, at hun bestemt ikke altid har været den selvsikre kvinde, som hun fremstår som i dag.

Faktisk følte hun sig lidt som et udskud.

- Jeg var et udskud på mange punkter, da jeg voksede op. Og jeg føler mig stadig som et udskud på mange måder nu om dage, fordi jeg ikke er som mange andre mennesker i denne lille verden, har Kylie fortalt i "Life of Kylie".

I "Life of Kylie" har det yngste Kardashian-medlem også kommenteret, hvordan det er at leve sit liv i rampelyset. Det er nemlig ikke altid noget, som hun er helt vild med.

- Jeg har bestemt ikke valgt dette liv, men jeg skal ikke komme og sige, at jeg er helt uskyldig, fordi jeg bliver ved med at leve denne her livsstil. Jeg ved, at jeg gør mig selv mere berømt, ved at være på Instagram. Men jeg er ikke den slags person, der bare vil have alt opmærksomheden, fortalte Kylie i programmet.

Kylie Jenner tjener milliarder

I dag har 20-årige Kylie Jenner stor succes med sin make-up, og hvis hun skulle have lyst til det, så kunne hun faktisk gå på pension nu.

Hun tjener nemlig så mange penge på sin make-up, at hun aldrig behøver at bekymre sig om penge igen.

Siden hendes lip-kits blev lanceret for 18 måneder siden, er der blevet solgt make-up for 420 millioner dollars, det afslører Kris Jenner i et interview med WWD.

Det svarer til mere end 2,6 milliarder danske kroner.

Man regner med at firmaet alene i 2017 vil have en indtjening på 386 millioner dollars, hvilket svarer til over 2,4 milliarder kroner.

Kylie kunne altså nemt læne sig tilbage og stoppe med at arbejde, hvis det var det, hun skulle have lyst til. Hun er samtidig godt på vej til at blive den bedst tjenende fra Kardashian-familien.

Sidste år var hun på andenpladsen i familien, når det kom til indtjening. Hun var kun overgået af storesøster Kim.

Så man må i den grad sige, at der er sket meget med Kylie Jenner, siden hun var en fregnet lille pige.

Du kan se Kylie Jenners vilde forvandling i galleriet herunder

Kylie Jenners vilde forvandling

Sponsoreret indhold