Journalist forarger efter koncert-massakre: Kom med upassende kommentar på Twitter

Foto: All Over og Twitter

Verden – og ikke mindst England og Manchester – er i chok og sorg efter terrorangrebet, der rystede den engelske by sent mandag aften.

Her valgte en formodet selvmordsbombe at detonere bomber under en koncert med den amerikanske popsangerinde Ariana Grande.

Bomberne, der sprang kort efter koncerten var slut, dræbte mindste 22 mennesker og sårede 57. Flere af de dræbte er børn og teenagere.

En amerikansk freelance-journalist, David Leavitt, tweetede efterfølgende om angrebet – og har sidenhen modtaget massiv kritik for sin ”ufølsomme kommentar”.

- FLERE OMKOMNE BEKRÆFTET ved Manchester Arena. Sidste gang jeg hørte Ariana Grande, døde jeg næsten også, lød den ufølsomme kommentar fra den amerikanske journalist.

I løbet af kort tid haglede kritikken ned over ham – og det har fået David Leavitt til både at slette sin upassende kommentar og efterfølgende bringe en undskyldning.

- Jeg er ked af at have stødt jer. Var ikke klar over tragediens omfang. Jeg skriver altid dumme jokes om de ting, der trender. Kondolerer overfor familierne, skriver Leavitt til både at slette sin upassende kommentar og efterfølgende bringe en undskyldning.

Koncerten i Manchester Arena var netop slut, da den formodede selvmordsbomber udløste sit våben omkring klokken 22.30 lokal tid. Bomberne har taget livet af mindst 22 mennesker, mens 57 meldes såret indtil videre. Blandt de dræbte og sårede var flere børn og unge.

Manchester Arena kan rumme omkring 18.000 publikummer. Koncerten med Ariana Grande var udsolgt - selv kom den unge sangerinde ikke noget til. Hun blev kort efter eskorteret i sikkerhed.

Ariana Grande har efterfølgende udtrykt sin sorg på Twitter. Her skriver den unge sangerinde, at hun er "tom for ord".

- Dybt fra mit hjerte, jeg er så ked af det. Jeg er tom for ord.

Også borgmesteren i Greater Manchester, Andy Burnham, har reageret på tragedien. Det gør han ligeledes på de sociale medier.

- Vores mørkeste nat, Manchester vågner i dag op til det sværeste morgengry.

Angrebet er det værste i England siden 7. juli 2005, hvor en række bomber i det centrale London dræbte 56 og sårede over 700.

Du kan se billeder fra angrebet i galleriet herunder.  Vi gør opmærksom på, at billederne kan virke voldsomme.

Terrorangrebet mod Ariana Grande koncert i Manchester 22. maj 2017

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close