Hollywood23. april 2018

KJ Apa er klar til at date

"Riverdale"-stjernen KJ Apa har tidligere fortalt, at han var for travlt optaget med arbejdet til at date, men det har ændret sig nu
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9476156dj.jpg
 Foto: All Over Press

Så piger, nu er det nu, I skal slå til.

"Riverdale"-lækkermåsen KJ Apa er nemlig klar til at date. Det fortæller han i et interview med Seventeen.

Her fortæller han, at der er sket forandringer i hans liv på det seneste.

- Jeg har helt sikkert ændret mig. Og det er det eneste, jeg vil sige om det. Og så at jeg er virkelig glad. Tingen er, at jeg tror ikke, at det betyder noget, om du leder efter et forhold eller ej. Det er ikke op til os at forælle, hvornår vi møder vores livs kærlighed, siger han til magasinet.

Tidligere har han fortalt til Cosmopolitan, at han slet ikke var klar til at date, da han havde for travlt med arbejdet. - Jeg ved slet ikke, hvor meget jeg har at tilbyde for tiden, sagde han i interviewet i oktober. Faktisk har den 20-årige KJ Apa aldrigt haft en kæreste. Hans liv er altså langt det liv, som han spiller i rollen som Archie Andrews i "Riverdale".

Cole Sprouse og Lili Reinhart er kærester

Mens KJ Apa altså først er ved at kaste sig ud i datinglivet, så har to af hans kollegaer allerede fundet kærligheden med hinanden.

Cole Sprouse og Lili Reinhart, der spiller henholdsvis Jughead Jones og Betty Cooper i "Riverdale", er nemlig blevet kærester.

De er flere gange blevet spottet sammen, når de har været på romantiske ferier.

Parret har endnu ikke selv bekræftet, at de skulle have et romantisk forhold, men tidligere i april blev de spottet sammen i Paris, hvor de delte en romantisk stund sammen.

Sponsoreret indhold