Hollywood1. juni 2017

Kirsten Dunst: Nu vil jeg have børn

Den populære skuespillerinde er blevet klar til at slå sig ned og få børn. Samtidig taler hun om branchen, der har ændret sig meget gennem tiden
https://imgix.seoghoer.dk/media/77a7962071ed49d186af54b8118db138.jpg
 Foto: All Over

Hun har spillet med i et hav af filmklassikere, og er et af de helt store navne i Hollywood.

Det har hun været i mere end 20 år, men nu er Kirsten Dunst klar til at skrue ned for blusset og tage det næste skridt.

I et interview med "Marie Claire UK" fortæller hun om, hvad hun drømmer om i nærmeste fremtid.

Hun er efterhånden blevet 35 år, og hele hendes liv har handlet om skuespil.

Hun spillede sin første rolle allerede som 3-årig, og seneste projekt er filmen "The Beguiled".

Men Kirsten Dunst har efterhånden også planer om at skrue ned for det hårde arbejde og få sig en familie.

- Jeg føler, at det er tid til at få børn og slappe af, siger hun i interviewet.

Kirsten Dunst er forlovet med sin skuespilskollega Jesse Plemons.

Om det er forholdet til ham, der har gjort en forskel, er ikke til at sige, men i hvert fald har Kirste Dunst ikke altså drømt om at få børn.

Det skete først, da hun fik en guddatter.

- Jeg var ikke en af dem, der sagde "Jeg har brug for en baby", før min guddatter blev født. Jeg elsker hende så højt. Den kærlighed er bare så... Du kan ikke opleve den, før du har et barn. Jeg lagde hende til at sove i går, og hun vågnede og spurgte sin mor: "Hvor er Kiki?". Jeg elsker det bare. Det er det, jeg vil have, siger hun.

Samtidig er Kirsten Dunst måske også klar til at skrue ned for karrieren, fordi branchen har udviklet sig så meget.

I dag har hun sin egen Instagram-profil, men det er faktisk mest fordi, du kan blive castet på, hvor mange likes du har på de sociale medier.

- Nu til dags kan du få jobs efter, hvor mange Instagram-følgere, du har. Det er vanvittigt. Men det er derfor, jeg har det nu. Som en mand, kan man slippe afsted med ikke at have det. Men som en kvinde i den her branche, tror jeg bare man er nødt til det nu. Det er bare en del af spillet, siger hun.

Kirsten Dunst har i skrivende stund 976.000 følgere på sin Instagram-profil, så mon ikke det nok skal skaffe hende rigeligt med roller i fremtiden.

Indtil videre bliver det spændende at se, hvornår rollen som mor bliver en realitet for den smukke skuespillerinde.

Sponsoreret indhold